Ny reform: Arbejdsløse skal presses hurtigere i job
Arbejdsløse skal tage job, selvom det ligger under deres uddannelsesniveau. Det skal ny reform medvirke til.
Foto: Nils Meilvang/arkiv/Scanpix


Et bredt flertal i Folketinget vedtog onsdag en såkaldt refusionsreform, som vil påvirke kommunernes indsats for arbejdsløse.

Konkret betyder reformen, at det nuværende virvar af refusionsregler fjernes og erstattes af et enkelt system, som giver kommunerne mindre tilskud - også kaldet refusion - fra staten jo længere en person er ledig.

Formålet er at motivere kommunerne til at få arbejdsløse hurtigt i job, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V):

- Reformen giver kommunerne et klart økonomisk incitament til, at den enkelte ledige hurtigt og målrettet får den fornødne støtte, så man kan komme i beskæftigelse, siger Jørn Neergaard Larsen til Ritzau.

Fremover vil kommunerne få tilbagebetalt 80 procent af forsørgelsesudgifterne til den arbejdsløse i de første fire uger, personen er arbejdsløs. Derefter får kommunerne færre og færre penge fra staten, indtil man efter et år kun får refunderet 20 procent af udgifterne.

Det vil få betydning for mange arbejdsløse danskere, fordi kommunerne i de senere år har fået ansvaret for at forvalte stort set alle ydelser til arbejdsløse lige fra dagpenge over kontanthjælp til revalidering og førtidspension.

Ifølge Jørn Neergaard Larsen vil en af effekterne af reformen også være, at arbejdsløse i højere grad presses til at tage job, som måske vil ligge under deres uddannelsesniveau eller deres hidtidige joberfaring.

- Der er ingen tvivl om, at vi er i en situation, hvor ledige har en pligt til at tage job, som de er i stand til at bestride. Også selvom de har en uddannelse, som er højere end de krav, der er knyttet til det pågældende job. Det er et vilkår.

- Det er fuldstændigt uholdbart for det danske arbejdsmarkedssystem og for dansk økonomi, at vi fastholder en langtidsledighed på forskellige områder, samtidig med at rigtig mange både faglærte og ufaglærte job besættes af mennesker der kommer hertil fra andre lande.

- Det mønster skal korrigeres, og der kan denne reform være et bidrag til det, siger Jørn Neergaard Larsen.

Refusionsreformen er et led i den beskæftigelsesreform, der trådte i kraft 1. januar år med vægt på at afskaffe det daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kaldte "meningsløs aktivering".

Fra flere sider er der bekymring for, at refusionsreformen vil betyde at kommunerne vil fokusere på at hjælpe "stærke" ledige hurtigere i job, mens man vil nedprioritere den langsigtede indsats for de mest udsatte grupper, fordi resultaterne er mere usikre.

Den bekymring deles i høringssvarene til reformen af blandt andre LO, FTF og Rådet for Socialt Udsatte.

- Det mener jeg slet ikke, der er nogen risiko for, siger Jørn Neergaard Larsen, som lover at følge udviklingen tæt.

- Vi er opmærksom på, at det skal følges tæt, og der er ikke nogen, der vil blive ladt i stikken, siger Jørn Neergaard Larsen.

Bag reformen står ud over Venstre også S, DF, R og K. Reformen træder i kraft den 1. januar næste år, og beskæftigelsesministeren forventer, at man allerede i 2016 vil se de første effekter af reformen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.