Ny opdatering fra Apple er godt nyt til ældre iPhones
Apple har nu udsendt en ny opdatering til iOS 8, der har fokus på stabilitet og fejlrettelser. Læs mere om opdateringen her.


Når Apple udsender nye opdateringer, er det af gode grunde oftest med fokus på de nyeste iOS enheder, men desværre betyder det som regel, at de lidt ældre iPhones og iPads, kommer til at hoste og hakke, da den nyeste software er mere krævende, end hvad de tidligere topmodeller fra Apple, kan holde til, skriver meremobil.dk.

Derfor var der nok også en del kunder, der havde visse betænkeligheder, da iOS 8 blev sendt ud til en lang række Apple produkter. Frygten for at ende op med et produkt med nedsat hastighed, har overskygget glæden ved den nye software. Men nu kan glæden godt indfinde sig hos de brugere, der hidtil har holdt sig tilbage og stadig befinder sig på den lidt ældre udgave, iOS 7.

Apple har mandag aften udsendt en ny opdatering, der har fokus på stabilitets-forbedringer, fejlrettelser og forøget hastighed, som samtidigt også tager højde for de ældre iOS produkter, som eksempelvis iPhone 4S og iPad 2.

Den nye opdatering der er blevet nummereret 8.1.1, blev tidligere på måneden udsendt i en beta version og er altså nu blevet gennemtestet af Apples udviklere og er klar til at kaste sig ud i fuld offentlighed.

– Apple redder nu din gamle iPhone

Den nye iOS 8.1.1 opdatering, kan enten downloades direkte fra din iPhone eller iPad, alternativt kan du vælge at installere opdateringen via iTunes, som nok vil være at foretrække, hvis du har begrænset plads på dit iOS produkt.

Hvis du ønsker at installere iOS opdateringen direkte fra din telefon eller iPad, kan dette gøres ved at gå ind i enhedens indstillingsmenu, trykke på generelt og vælge software opdatering.

Det anbefales altid, at du husker at foretage en backup af din enhed, inden en opdatering installeres, hvilket kan vise sig, at være belejligt, hvis uheldet, skulle vise sig at være ude.

Mere til historien

Selvom den største effekt, nok vil kunne mærkes på de lidt ældre produkter, kan den nye opdatering også installeres på nyere produkter, som iPhone 6 og iPad Air 2.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.