Har du først fået en depression, ved du også, hvor svært det er at komme af med den igen. Antidepressiv medicin kan være længe om at virke, og i værste tilfælde virker det slet ikke.
Nu kan ny forskning komme til at skubbe den deprimerende tidshorisont et betydeligt stykke fremad. Det skriver Videnskab.dk.
En test på rotter viser nemlig, at helt ny medicin kan kurere depression på under 24 timer med et minimum af bivirkninger.
Metoden er endnu ikke testet på mennesker, men kan blive et gennembrud i den fremtidige behandling af depression.
»Vi har beviser for, at disse forbindelser kan lindre de ødelæggende symptomer på depression på mindre end en dag, og de kan gøre det på en måde, der begrænser nogle af de vigtigste ulemper ved de nuværende metoder,« siger professor i psykologi Scott Thompson fra the University of Maryland School of Medicine, der har ledet studiet.
Læs mere på Videnskab.dk: Kunstige minder kan blive det næste våben mod depression
Medicinen er testet på rotter, der blev udsat for kronisk stress, og derfor havde en hjernetilstand, der kunne sammenlignes med et depressivt menneskes.
Resultaterne viser, at de kemiske forbindelser, medicinen indeholder, kaldet GABA-NAMs, er i stand til udelukkende at operere og genoprette balancen i de hjerneregioner, der har med humøret at gøre.
Læs mere på Videnskab.dk: Gør lys os virkelig i godt humør?
På den måde adskiller virkningen sig fra den allerede eksisterende medicin. Næste skridt er at afprøve metoden på mennesker.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Sådan kender du forskel på sorg og depression
Mobning gør risikoen for depression ni gange større
For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her.