Det så sort ud for den glade musicalpige Maria Bjørnson, da hendes mand tidligere på året sendte frække billeder af sig selv til unge piger.
Bjørnson-duoen blev landskendt i 2009, da de optrådte med nummeret 'Up Where We Belong' i talentshowet 'Talent' på DR. Og alt så ud til at være den rene lykke for det sangglade par.
Men efter Michael Bjørnsons eskapader med unge spændstige piger, kunne parret i august fortælle, at en skilsmisse stod for døren.
Nu er der dog smil på læben igen hos Maria Bjørnson.
I tre uger har hun boet hos den verdenskendte manuskriptforfatter Richard David Boyle, og sammen har de to skrevet et filmmanus med titlen 'War on my own'. En oplevelse, som har bragt masser af glæde tilbage i sangfuglens liv.
"Det har været fantastisk at arbejde sammen med en legende. Det er en meget stor ære for mig, og samtidig har jeg fået en 'far'. Det har jo ikke i det virkelig liv. Richard og jeg er i kontakt med hinanden over mail hver eneste dag," siger Maria Bjørnson til Ekstra Bladet.
Det var faktisk Michael Bjørnson, der skabte kontakten til den oscarvindende forfatter, da de to faldt i snak hen over hotellets morgenbord under Bjørnson parrets besøg til USA i foråret.