Ny manager planter dansk profil på bænken
Jores Okore må for første gang i 2015 tage plads på bænken, når Aston Villa møder Leicester i FA Cuppen.
Okore har været med fra start i årets otte første kampe for Aston Villa.
Okore har været med fra start i årets otte første kampe for Aston Villa. Foto: BONNERUP CLAUS/free


Tim Sherwood har overtaget managerposten i kriseramte Aston Villa, og den nye manager har plantet Jores Okore på bænken forud for søndagens FA Cup-kamp mod Leicester.

Okore må se Ron Vlaar og Claran Clark åbne kampen i Aston Villas centrale forslag.

Den danske forsvarsspiller er ikke den eneste, Sherwood har smidt på bænken.

Hele fem ændringer har Sherwood foretaget i forhold til det hold, der tirsdag tabte 0-2 til Hull i Premier League.

Det var efter det nederlag, Paul Lambert blev fyret som manager i Villa, hvorefter Sherwood blev hentet ind som ny manager.

Okore har været med fra start i årets otte første kampe for Aston Villa.

Spørgsmålet er så, om Sherwood vil spare spillere, fordi ligaen har klar førsteprioritet, eller om han vurderer, at andre er stærkere end Okore.

Aston Villa ligger tredjesidst i Premier League, hvor Leicester ligger sidst.

Søndag kæmper de to mandskaber om en plads i kvartfinalen i den store pokalturnering - FA Cuppen. Kampen fløjtes i gang klokken 13.30.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.