VALG 2015
Ny måling: Nu er Thorning i front
Endnu en måling viser fremgang til rød blok og Thorning. Valgforsker er dog skeptisk overfor resultatet.
Endnu en måling viser fremgang til rød blok og Thorning. Valgforsker er dog skeptisk overfor resultatet.
Endnu en måling viser fremgang til rød blok og Thorning. Valgforsker er dog skeptisk overfor resultatet. Foto: Scanpix


Gennem hele valgkampen har blå blok stået til at kapre den største andel af stemmerne. Men det er nu vendt.

Rød blok med Helle Thorning-Schmidt i front har nemlig nu taget føringen i endnu en måling, og står her til 50,7 procent af stemmerne, mens blå blok i den nye måling må nøjes med 49,2 procent af stemmerne.

Det svarer til 89 og 86 mandater til henholdsvis Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke, skriver berlingske.dk.

Klap lige hesten

Målingen, der viser en fremgang til rød blok, er lavet af Gallup. Og flere andre analysebureauer har de seneste dage registreret samme fremgang til den fløj.

Alligevel giver valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet ikke meget for målingen.

- Jeg synes ikke, at der er sket markante ting i valgkampen, som for alvor skulle kunne flytte noget så meget. Derfor er jeg nok tilbøjelig til at sige, at man nok lige skal klappe hesten i forhold til at sige, hvor stor udvikling der egentlig har været, siger han til berlingske.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.