Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskriver valg onsdag, bliver det en valgkamp, hvor hun er bagud på point fra start.
Det står klart i en ny meningsmåling, Megafon har foretaget for TV2 og Politiken.
Målingen giver 48 procent til de partier, der bakker op om den nuværende regering og 52 procent til de borgerlige partier.
Thorning som statsminister
Målingen sender Alternativet over spærregrænsen med 2,3 procent af stemmerne. Dermed lander regeringen og dens støttepartier på 85 mandater, mens Lars Løkke kan mønstre 90 mandater ifølge Megafonmålingen.
Til gengæld ønsker vælgerne ifølge TV2 News ikke Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
Ifølge målingen svarer 42 procent, at de foretrækker - eller i høj grad forestrækker - Thorning som regeringsleder, mens kun 34 procent foretrækker - eller i høj grad foretrækker - Lars Løkke Rasmussen. 24 procent kan ikke pege på den ene frem for den anden.