Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ny lov skal bekæmpe kviklån

SRSF-regeringen er på vej med en lov, der skal sikre, at forbrugere ikke ender i håbløs gæld på grund af kviklån.

25. juli 2012 kl. 01:06 (opdateret kl. 07:49)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det går hurtigt at låne penge via kviklån - til gengæld bliver mange danskere årligt fanget i en efterfølgende gældsfælde på grund af lånenes skyhøje renter.
Det går hurtigt at låne penge via kviklån - til gengæld bliver mange danskere årligt fanget i en efterfølgende gældsfælde på grund af lånenes skyhøje renter. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Alt for mange danskere sidder fast i en gældsfælde på grund af hurtige lån, der kan fås på få timer over computeren eller via sms, men som til gengæld har en skyhøj rente.

Derfor vil regeringen vil nu slå hårdt ned på de hurtige lån allerede i næste måned med en forbrugerpolitisk lovpakke, skriver TV 2 Nyhederne.

Præcist hvordan regeringen vil gribe ind over for de hurtige lån, er endnu uklart.

- Jeg vil ikke løfte sløret for, hvad vi vil gøre helt præcist. Men der vil være tiltag, der adresserer lige præcis de her hurtige lån, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen til TV 2 Nyhederne.

Forbrugerrådet håber, at den indtil videre hemmelige lovpakke vil indeholde et loft over, hvor høj en rente man kan byde forbrugerne.

Renten regnes ud i ÅOP, der står for Årlige Omkostninger i Procent. ÅOP beregner både startomkostninger, gebyrer og selve renten. Og mens man kan få almindelige banklån til under 10 procent i rente, så koster kviklånene nogle gange over 1.000 procent i rente.

- Hurtiglån bygger på en model, hvor man ikke vurderer, om folk har råd til at tage lånet. Til gengæld tager man så høj en rente, at man kommer til at tjene på det uanset hvad, siger Vagn Jelsø, afdelingschef ved Forbrugerrådet til TV 2 Nyhederne.

- Det er ikke rimeligt, fordi det bringer folk i ulykke, fastslår han.

Én af de danskere, som har fået problemer med de hurtige lån er Mike Jensen fra København, der nåede op på en kvart million kroner i samlet gæld nåede, før han for alvor fik øje på gælden.

Mike Jensen mener ikke, at det burde være tilladt at tage så høje renter.

- Det er en rigtig, rigtig ubehagelig følelse, siger Mike Jensen til TV 2 Nyhederne.

Mike Jensen har i dag fået nedbragt sin gæld til kun at omfatte et SU-lån.

Læs også: Tidligere Luksusfælden-vært: Slut med kviklån

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
25.07-2012 | 08:17 af gitte rasmussen
Positivt at man ønsker at se på det område.
 
25.07-2012 | 08:21 af Jess D. Skov-Nielsen
Men hvorfor hemmelig... skal der mon lige spørges om lov først hos Vestager?
 
 
25.07-2012 | 08:49 af winnie eldrup
ja da - dansk politik er da, at give bankerne lov til at bondefange
hr. og fru Danmark.
Nu kan de (hr/fru Danmark) jo vælge praleriet og at låne penge fra - men der reklameres
jo allevegne fra - man tæppebombes med køb dit, gør dat...- og gør du det ikke
så er man bare YT - vi nærmer os også begrebet DEL og HERSK...
 
25.07-2012 | 10:23 af Søren L
1000 % !!! det er jo ren åger, I gamle dage havde vi da en lov der forbød ågerrenter, er den lov mon ikke gældende længere, eller hvad sker der lige?
Nu udgør etablerings omkostninger på små lån jo selvfølgelig en voldsom %sats, men alligevel virker det ret voldsomt, det interessante er jo hvad ÅOP udgør år 2, hvor det kun er renten, der er indkluderet.
Men det er da godt, at der bliver grebet ind her, for det kan da blive til en ren ruin, for en hver økonomi.
 
25.07-2012 | 12:50 af B.B. Hansen
Der er i mine øjne ingen forskel på Kvik-lån og Ågerkarle-virksomhed, sidstnævnte har været stang ulovligt i umindelige tider.
 
 
25.07-2012 | 13:46 af morten hvam
det er statens opgave at beskytte de svagest imod dem selv ,så det er godt at der enlig sker noget på det område .at det så går udover nogle lånehajer det er lige meget .
 
 
25.07-2012 | 15:17 af Andersen Peter
Velbjergede kan få lavere rente end de, der tjener få penge.
Bank til kunder: I kan først få lavere rente, når I tjener nogle flere penge.

http://korturl.dk/xf0
 
25.07-2012 | 15:34 af Ove Nielsen
# Peter A

Kommentar anbefalet

Citat fra artiklen
"Bank til kunder: I kan først få lavere rente, når I tjener nogle flere penge"

Goddav Dooo ja ja ja da da Det kan man "kun" Dit rige MaPPEDYR !

Det er fame en fed "elite" Fidus ikke findus Frost, dog lige så "isnende" Bop bop bop bum bum
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites