Ny lov får Uber til at opgive Ungarn midlertidigt
Ungarere kan ikke længere bestille en Uber, når de skal fra A til B. Tjenesten håber dog på at komme retur.
- Vi standser for UberX i Budapest fra den 24. juli. Uheldigvis er det det eneste logiske valg oven på den lovgivning, der er blevet indført over de seneste 18 måneder, siger Ubers europæiske chef, Rob Khazzam ifølge Reuters.
- Vi standser for UberX i Budapest fra den 24. juli. Uheldigvis er det det eneste logiske valg oven på den lovgivning, der er blevet indført over de seneste 18 måneder, siger Ubers europæiske chef, Rob Khazzam ifølge Reuters. Foto: Scanpix / Arkiv


Den omdiskuterede delebilstjeneste Uber er blevet presset ud af Ungarn med en ny lov, der lader staten slå hårdt ned på dens chauffører. Det skriver Reuters.

Loven gør det umuligt for Uber at operere i landet ifølge tjenesten.

- Vi standser for UberX i Budapest fra den 24. juli. Uheldigvis er det det eneste logiske valg oven på den lovgivning, der er blevet indført over de seneste 18 måneder, siger Ubers europæiske chef, Rob Khazzam ifølge Reuters.

Den nye lovgivning giver teleselskaber retten til at blokere for internettet til services som Uber. Samtidigt kan Uber-chauffører få frataget kørekortet i tre år.

- Det er ikke et forbud mod Uber. Uber er ikke blevet forbudt i Budapest, det er en tvungen pause. Vi er ikke efterladt med andre valg af myndighederne, siger Rob Khazzam, der håber, at Uber kan vende tilbage til landet.

I Danmark har Uber været udsat for kraftig kritik fra taxibranchen. Senest har flere Uber-chauffører fået bøder for deres virke.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.