Har Karina Pedersen overhovedet skrevet sin bog ’Langt ude i hampen’? Og hvordan kan et forlag udgive en bog uden nogen form for fakta-tjek?
Det er de seneste spørgsmål i kritikken af Karina Pedersens bog om sin omvækst i et socialt boligområde i Fredericia. I mens er bogen kravlet op af bestsellerlisterne og ligger nummer et på listen over fagbøger hos Bog og Idé og nummer fire hos Arnold Busck-kæden.
Helt ’Ude i Hampen’ bliver præsenteret som en mailkorrespondance mellem Karina Pedersen og en veninde.
Men i går aftes sendte DR 2 så programmet ’Adgang med Abdel’, der blev udskudt i fredags efter MetroXpress pegede på en lang problemer med fakta i bogen.
I programmet siger Karina Pedersen pludselig, at hun først lige har læst bogen i S-toget den anden dag, og at hun står inde for indholdet, men at der er ting, hun ville have taget ud.
”Men der har selvfølgelig været nogle ting, som har stået, som jeg havde fjernet, hvis jeg havde set dem. Men jeg har ikke set dem før, vel,” siger Karina Pedersen i programmet.
En af de medarbejdere på Gyldendal, som har været involveret i ’Helt ude i Hampen’, er Dennis Nørmark. Han er blogger på Jyllands-Posten og tæt knyttet til Liberal Alliance og sidder i DR’s bestyrelse for partiet.
Vrede på Gyldendal
Karina Pedersen fastholdt i fredags på Facebook en række af de oplysninger i bogen, som MetroXpress har påpeget er forkerte. Hun har meldt ud at hun vil komme med dokumentation, og at den er hendes personlioge oplevelse af sin opvækst.
Bjarke Larsen, der tidligere var redaktør af branchetidsskriftet Bogmarkedet, har været ude og sige, at Gyldendal bør kalde bogen tilbage.
Sagen fylder også Gyldendals Facebook-side.
Men Gyldendal skrev mandag eftermiddags i en pressemeddelelse, at litterær direktør Johannes Riis har talt med Karina Pedersen, og står ved bogen.
Direktøren lægger vægt på, at bogens undertitel, "Mails fra underklassen", er valgt med omhu. ’Mails er en moderne form for breve, som naturligt er subjektive, og "underklasse" er et bevidst valgt farvet ord’, skriver han.
- Vi betragter bogen som et stærkt personligt vidnesbyrd. Vi antager manuskripter på tekstens præmis og kvalitet, ikke på noget som helst andet, siger Johannes Riis i pressemeddelelsen.