Det er usandsynligt, at rengøringsassistenten, industriteknikeren og lastbilchaufføren kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Det slår ny forskning fast.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt rengørings-, transport- og industribranchen og konkluderer i en ny rapport, at de ansattes helbred og arbejdsevner ikke lever op til de hårde fysiske krav på jobbet.
- Resultaterne viser, at en stor andel af medarbejdere højst sandsynligt ikke kan klare at stå i arbejde, til de når pensionsalderen, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til Avisen.dk.
677 medarbejdere fordelt på de tre brancher har deltaget i undersøgelsen, som er den første af sin art.
Forskerne bag har brugt bevægelses-sensorer og objektive målinger, der giver et mere præcist billede af ubalancen mellem arbejdskrav og fysisk formåen.
Smerter dulmes med medicin
Hos rengøringsassistenter betyder det fysisk hårde arbejde blandt andet, at store smerter påvirker arbejdsevnen og det sociale liv.
15 procent har taget smertestillende medicin indenfor de seneste tre måneder. De fleste lider af et generelt dårligt helbred med forhøjet blodtryk, viser undersøgelsen blandt andet.
Nogenlunde det samme billede gør sig gældende for de ansatte i industri- og transportbranchen.
De høje fysiske arbejdskrav stemmer ikke overens med de ansattes formåen, konkluderes det i rapporten. Og selvom en stor del af rengøringsassistenterne, chaufførerne og metal-arbejderne har nedsat arbejdsevne, har de samme fysiske arbejdskrav som kolleger med en høj arbejdsevne.
Blandt rengøringsassistenterne er hele 91 procent af medarbejderne over 50 år på benene i mere end 75 procent af arbejdstiden. Og det kan påvirke deres helbred, sygefravær og mulighed for at fastholde deres arbejde, fastslår rapporten.
Professor Andreas Holtermann fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø understreger, at man ikke uden videre kan konkludere, at der er en direkte sammenhæng mellem arbejdets form og de ansattes helbred.
Men han fremhæver, at det er vigtigt at se forskningen i lyset af tilbagetrækningsreformen, der gradvist hæver pensionsalderen.
- Det pointerer netop, at især en betydelig andel af de ansatte på 50 plus med stor sandsynlighed vil blive nødt til at trække sig fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Så der er altså her tale om en stor udfordring at løse, som vil kræve en fælles indsats fra både arbejdsgivere og arbejdstagere, forklarer Andreas Holtermann.
Arbejdsgivere: Medarbejdere har selv et ansvar
Hos Dansk Industri, der repræsenterer arbejdsgivere indenfor blandt andet rengøring, transport og industri-sektoren erkender arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen, at virksomhederne skal have fokus på, at arbejdskravene ikke overstiger de ansattes fysiske formåen.
Dog mener han også, at de ansatte har et medansvar.
- Hvis man skal blive længe på en arbejdsplads, så skal man sørge for at holde sin fysiske kapacitet ved lige, siger Anders Just Pedersen.
Han foreslår blandt andet løbeklubber med kollegaerne som en måde at holde sig i form på.
LO: Bekræfter billedet
Men så skal det foregå i arbejdstiden, mener LO.
Her fastslår næstformand Morten Skov Christiansen, der er politisk ansvarlig for arbejdsmiljø, at arbejdgiverne har et klart ansvar for de ansattes helbred, og at det ikke skal være et individuelt ansvar.
Han ser med alvor på forskningsresultaterne, der dog ikke kommer bag på ham.
- Det bekræfter billedet, vi har, af at mange faglærte og ufaglærte grundet hårdt fysisk arbejde bliver slidt ned før tid, siger Morten Skov Christiansen, som sætter spørgsmålstegn ved Løkke-regeringens målsætning om en højere pensionsalder.
- Det er dybt problematisk, at politikerne nærmest med bind for øjnene bliver ved med at hæve pensionsalderen uden at anerkende den virkelighed, vi står i, og behovet for styrket forebyggelse. For mange lønmodtagere kan ikke fortsætte frem til pensionsalderen, som det ser ud nu, siger han.
Læs rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø her.