Ny forskning afliver teori om den første rute til Amerika
Forskere afliver 100 år gammel teori: Vejen til Amerika var ikke en isfri korridor, de kom langs kysten.
Ny forskning: De første mennesker der fandt vej til Amerika, kom ikke ind af en isfri korridor, som man tidligere har antaget. I stedet fulgte de en rute langs kysten. Forskningen er baseret på dna i jorden.
Ny forskning: De første mennesker der fandt vej til Amerika, kom ikke ind af en isfri korridor, som man tidligere har antaget. I stedet fulgte de en rute langs kysten. Forskningen er baseret på dna i jorden. Foto: Colourbox/Free


Ny forskning gør op med en 100 år gammel teori om, hvordan de første mennesker kom til Nordamerika.

De første mennesker i Nordamerika fandt ikke vej gennem en isfri korridor i det nuværende vestlige Canada, men fulgte i stedet en rute langs Alaskas vestkyst.

- Nu kan vi aflive noget, folk har troet på i mere end hundrede år, og det er væsentligt, både for at forstå vores egen og dyrenes historie, siger professor Eske Willerslev, leder af Center for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum til Videnskab.dk. Han er leder af holdet bag det nye studie.

Man har tidligere troet, at de første mennesker ankom til Amerika gennem en 1500 meter lang, isfri korridor for 15.000 til 13.000 år siden. Men det afkræfter det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum.

Studiet viser, at der ikke var nok dyr og planter i korridoren til, at rejsende havde nok at leve af. Det kom først langt senere.

- Alle har forventet, at dyr og mennesker har kunnet løbe igennem den der korridor, men i virkeligheden ved man meget lidt om, hvordan biologien var - det kunne være et kæmpe mudderhul, siger Eske Willerslev til Videnskab.dk.

Den nye forskning viser, at korridoren åbnede sig for sent til at være indgangen for de første mennesker til Amerika, og at de derfor må have taget en anden vej. I stedet fulgte de første mennesker en alternativ rute langs Alaskas vestkyst.

Resultaterne i forskningen er opnået ved at teste gammelt dna fra materiale på bunden af søer. Der har det været muligt at finde materiale fra både dyr og planter, der ligger sig på søbunden i sedimentlag - ligesom årringe i træer.

- Vi lavede en metagenom analyse. Det betyder, at vi så på alt det dna, der var, og vi fik alt lige fra bakterier, protozoer og svampe til planter og dyr. Det gav et fantastisk detaljeret billede. Selv jeg, der havde store forventninger til metoden, troede det var løgn, siger Eske Willerslev til Videnskab.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.