Den 30. oktober får en længe ventet animationsfilm premiere. Det drejer sig om den kendte tegner Anders Morgenthalers seneste animationsfilm 'Æblet og Ormen'.
Anders Morgenthaler er bedst kendt som fader til Dolph, den aggressive blå flodhest, men den kommende film er ikke Morgenthalers første film.
Tilbage i 2006 høstede Morgenthaler stor ros og anerkendelse for filmen ' Princess', og den indbragte ham også flere priser.
I modsætning til den film er den nye film primært for børn.
I den nye film følger vi æblet Torben, der har en drøm om at blive et kendt udstillingsæble. Men efter et fatalt møde med ormen Silvia braser den drøm.
Derfor ryster de øvrige æbler Torben ned fra træet, og her mødet han så æblevennen Newton.
Danske skuespillernavne, som Sidse Babett Knudsen, Frank Hvam og Simon Kvamm lægger stemmer til de animerede figurer.
Traileren til filmen om Tormen, Silvia og Newton kan ses her.