Ny dagpenge-konto: Ledige får malet fanden på væggen
Kommission: Fremover får ledige skåret ud i pap, hvor tæt de er på økonomiske lussinger i form af bortfald af dagpenge. Det kan betale sig at psyke arbejdsløse, mener ekspert.
Bedre information til ledige vil få dem til i højere grad at tage arbejde. Det vurderer Jon Kvist, som er professor og medlem af dagpengekommissionen. 
Bedre information til ledige vil få dem til i højere grad at tage arbejde. Det vurderer Jon Kvist, som er professor og medlem af dagpengekommissionen.  Foto: Linda Kastrup/Scanpix.


Hvornår ryger dagpengene helt? Hvornår får jeg nogle dage uden dagpenge? Hvor langt er jeg fra at genoptjene retten til dagpenge?

De spørgsmål skal arbejdsløse på dagpenge fremover hele tiden kunne få klart svar på. Det lægger Dagpengekommissionen op til.

Kommissionen anbefaler, at alle ledige får en såkaldt beskæftigelses-konto. Her vil ledige digitalt blandt andet kunne se:

  • Antal dage tilbage på dagpenge
  • Antal timer i job der skal til for at genoptjene retten til dagpenge
  • Antal timer i job for at undgå dage uden dagpenge (karensdage)

Ideen er at få ledige til at tage flere småjobs og være mindre kræsne i deres jobsøgning. Det forklarer medlem af kommissionen og professor ved Roskilde Universitet, Jon Kvist.

- Med beskæftigelses-kontoen vil den ledige kunne se, at hver en times arbejde gør en forskel i forhold til at bevare retten til dagpenge. Det bliver nemt, enkelt og overskueligt at følge med i, hvor man er som ledig og dermed handle på det, siger Jon Kvist til Avisen.dk.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Her er dagpengekommissionens forslag til, hvad den ledige skal kunne se på sin beskæftigelses-konto. Forhåbentlig med nogle lidt mere forståelige ord i den endelige version. (Foto: Fra Dagpengekommissionens rapport)

God idé

I fagforbundet 3F's A-kasse er man med på idéen om at give arbejdsløse bedre information.

- Det er en super tanke at give de ledige et overskueligt billede af, hvordan de står i forhold til dagpenge, siger forretningsfører for 3F's A-kasse, Eva Obdrup.

3F giver allerede via medlemssiden mit3f.dk arbejdsløse medlemmer besked om, hvor mange uger de har tilbage på dagpenge. Men der er andre informationer, som de ikke umiddelbart kan se.

Eksempelvis hvor mange timers lønnet arbejde, de har haft samlet, og dermed hvordan de står i forhold til at genoptjene retten til dagpenge.

Virker det?

Dagpengekommissionen lægger i sin rapport vægt på, at informationerne på beskæftigelses-kontoen vil få ledige til at gøre mere for at få arbejde. Kommissionen skriver:

"Information og viden om disse forhold forventes at give incitament til, at flere vælger at tage alle mulige typer job i løbet af ledighedsforløbet."

Men Eva Opdrup fra 3F tvivler på, at informationerne vil have særlig stor virkning på de ledige.

- Vores medlemmer går i dag ikke af vejen for at tage småjobs, så om de som følge af informationerne på beskæftigelses-kontoen vil tage flere småjobs er et åbent spørgsmål, siger Eva Obdrup.

Professor Jon Kvist er derimod overbevist om, at overskuelig og klar information vil have en virkning.

- Når ledige får at vide, at deres dagpenge om tre måneder løber ud, kan vi i statistikkerne se, at de reagerer på det. Med beskæftigelses-kontoen får de en meget klar og tæt opfølgning på deres forløb i dagpengesystemet, og det vil påvirke deres adfærd, siger Jon Kvist.

Ledige kan psykes

Jon Kvist har til kommissionen lavet en 14 sider lang note med titlen 'Adfærdsøkonomi og arbejdsløshedsforsikring'. Han redegør her for, hvordan ledige lige som alle andre mennesker kan påvirkes psykisk.

Ifølge papiret viser forskningen for eksempel, at mennesker generelt har det med at udskyde ubehagelige beslutninger. For ledige specifikt kan det for eksempel handle om at acceptere et job med ringere løn eller vilkår end det job, man har mistet.

- Der er nogle almen menneskelige træk, som har betydning for, hvordan arbejdsløse agerer. Eksempelvis kan man være tilbøjelig til ikke at træffe beslutninger, som er ubehagelige nu men gavnlige på lang sigt. Eller man kan overvurdere egne evner og derfor være uvillig til at acceptere nye job, der stiller en dårligere end sidst, forklarer Jon Kvist.

Kommissionen anbefaler, at ledige hvert kvartal får to karensdag - altså dage uden dagpenge. Karensdage vil dog kunne undgås, hvis den ledige i gennemsnit har en uges arbejde hver måned.

På beskæftigelses-kontoen vil den ledige kunne se, hvornår karensdagene rammer, og hvad der skal gøres for at undgå dem. Alene den information vil have en virkning, vurderer Jon Kvist.

- Når vi nu lægger op til at indføre karensdage, vil det have en psykologisk effekt i retning af, at ledige vil prøve på at undgå dem ved at finde arbejde, siger Jon Kvist, og forklarer:

- Arbejdsløse vil som alle andre have en stærk aversion mod at miste noget. Psykologisk føles omkostningen ved at tabe 100 kroner større end gevinsten ved at vinde 100 kroner.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at der kan være en gevinst ved at skærpe bevidstheden hos medlemmerne om, hvor de står i forhold til dagpenge.

Medlemmerne går ikke i dag af vejen for at tage småjobs, så om de som følge af reformen vil tage flere småjobs er et åbent spørgsmål.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at der kan være en gevinst ved at skærpe bevidstheden hos medlemmerne om, hvor de står i forhold til dagpenge.

Medlemmerne går ikke i dag af vejen for at tage småjobs, så om de som følge af reformen vil tage flere småjobs er et åbent spørgsmål.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.