Den igangværende sæson i den tyske Bundesliga har været alt andet en smertefri for den danske angrebsprofil, Nicklas Bendtner.
Klubben Wolfsburg benytter oftest den lange landsholdsspiller som indskifter, og derfor har han da også kun sendt kuglen i netmaskerne to gange i denne sæson.
Selvtilliden er dog stadig høj – også selvom den offentlige opfattelse af ham efter flere negative historier i medierne har været hård.
Selv kalder han den offentlige mening om ham for "unfair" over for den britiske avis The Guardian.
- Jeg siger ikke ja til alle interview. Jeg er træt af at blive fremstillet som en idiot. Og selv journalister, som jeg stoler på, er ikke i stand til med ord at beskrive, hvad det er, jeg føler, når jeg ikke spiller, siger han til The Guardian.
Det er ikke første gang, at Nicklas Bendtner mener, at han bliver fremstillet dårligt. Det sagde han også i et interview med det tyske magasin 11 Freunde i november.
I det nye interview med The Guardian fortæller han også, hvor hårdt han kæmper uden for banen for at blive trænerens foretrukne. Enhver ved, at han træner hårdt, og han har endda købt en motionscykel hjem lejligheden, forklarer Bendtner.
Han fortæller også, hvorfor tigeren er hans favorit-dyr, efter at han i slutningen af sidste sæson beskrev sig som en tiger, der aldrig giver op.
- Tigeren står for enden af fødekæden. Han spiser for at overleve uden medfølelse, han følder det ikke engang. Han er et rovdyr par excellence, et dyr farligt smukt dyr, siger han til The Guardian.