Ny aftale: Politiet skal bruge mere it
Dansk politi får tilført flere betjente, så indsatsen mod terror og i grænseområdet kan styrkes.
Det er især Dansk Folkeparti og De Konservative, som har kæmpet en hård kamp for flere betjente. Dansk Folkeparti har talt for 2000 flere betjente over 10 år, mens De Konservative har kæmpet for 1500 betjente.
Det er især Dansk Folkeparti og De Konservative, som har kæmpet en hård kamp for flere betjente. Dansk Folkeparti har talt for 2000 flere betjente over 10 år, mens De Konservative har kæmpet for 1500 betjente. Foto: Scanpix/arkiv


Danskerne får et større og dyrere politikorps de kommende år.

Det står klart, efter at V-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative tirsdag indgik en fireårig aftale om politiet.

Aftalen vil betyde, at politiet får tilført 480 millioner kroner ekstra om året. Det svarer til omkring to milliarder kroner fordelt over aftaleperioden, som løber frem til 2019.

Aftalen er finansieret dels af nye midler, dels af effektiviseringer inden for politiet. Blandt andet igangsættes tiltag til at udnytte betjentenes arbejdstid bedre ved eksempelvis øget brug af it, hvilket frigør ressourcer. Derudover ansættes andre medarbejdergrupper til i højere grad at varetage administrative opgaver.

Samtidig bliver optaget på politiskolen øget, så politistyrken i første omgang vil vokse med 300 mand. Derefter skal parterne i 2017 aftale, om optaget skal øges, så der kan komme flere betjente.

De ekstra betjente skal blandt andet gøre det muligt for politiet at styrke indsatsen mod terror og øge kontrollen med kriminalitet i grænseområderne.

Det er især Dansk Folkeparti og De Konservative, som har kæmpet en hård kamp for flere betjente. Dansk Folkeparti har talt for 2000 flere betjente over 10 år, mens De Konservative har kæmpet for 1500 betjente.

DF's retsordfører, Peter Skaarup, er tilfreds med, at politistyrken nu øges.

- Vi sagde 2000 nye betjente over ti år. Det starter vi på med 150 betjente næste år og 150 betjente året efter. Derefter skal vi mødes og tale om, hvorvidt vi skal øge styrken yderligere.

- Det vil være vores mål, at vi fortsætter med at styrke politiet, så de bliver bedre i stand til at håndtere indbrud og terrorbekæmpelse, siger Peter Skaarup.

Også De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, vælger den positive vinkel og erklærer sig tilfreds, fordi det er lykkedes at øge optaget på politiskolen markant.

- Vi er gået til forhandlingerne med det helt klare mål at få styrket politiet, få flere betjente på gaden og generelt få øget danskernes tryghed. Det har været en sej omgang, men det er lykkedes, siger Søren Pape Poulsen.

Ud over de 300 ekstra betjente er aftaleparterne enige om at frigøre 700 betjente ved at lade andre personalegrupper overtage opgaver, som ikke nødvendigvis kræver en uddannet politimand. Eksempelvis kan telefonbetjening i politiets servicecentre og alarmcentraler i højere grad varetages af administrative medarbejdere frem for politiansatte.

Den type opgaveglidning har dog tidligere vist sig at volde problemer i virkeligheden, og justitsminister Søren Pind (V) tør ikke sætte et præcist tal på, hvor mange ekstra betjente danskerne kan vente sig.

- Det præcise tal kan man ikke helt fastlægge, men der er tale om en stigning. Og det vil blive fulgt op om et par år, siger Søren Pind med henvisning til, at parterne i 2017 skal aftale optaget på politiskolen for den sidste del af aftaleperioden.

Som det ser ud nu, vil optaget på politiskolen blive fordoblet over den fireårige aftaleperiode. I de seneste fire år blev der optaget cirka 900 på politiskolen. Det tal ventes nu som følge af aftalen at stige til mindst 1800 over de kommende fire år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.