Nup en 'morfar': Det er godt for hukommelsen
En kort lur på omkring en time kan forbedre din hukommelse markant, viser undersøgelser.
Zzzzz ... Snup du bare en lur, det er godt for dig.
Zzzzz ... Snup du bare en lur, det er godt for dig. Scanpix


Får du også tit dårlig samvittighed, hvis du tillader dig selv en lille lur midt på dagen? Hvis ja, så kan du godt pakke den dårlige samvittighed væk, for der er alt mulig god grund til at tage sig en lille en på øjet.

Et nyt studie fra Saarland Universitet er nemlig kommet frem til, at en lur kan forbedre din hukommelse en hel del, skriver Sceince Daily.

LÆS OGSÅ: Sonja Richter: Sociale medier sårer mig

Undersøgelserne har taget udgangspunkt i en del tests, hvor deltagerne blev del op i to grupper. Først fik de deres viden og hukommelse testet. Derefter fik den ene gruppe lov at tage en lur på en halv time, i mens den anden så en dvd. Og bagefter gennemgik de nye tests.

Resultaterne viste at de, der havde sovet, havde en meget bedre evne til at huske og gennemføre testene.

LÆS OGSÅ: Tynger alderen? Sådan får du ungdommelig hud

Søvn fremfor studier

Den ny viden kan især være god for de studerende, der springer deres søvn over op til eksamen, fordi de gennemlæser den ene bog efter den anden. Det vil nemlig ikke altid være den rette vej for dem. I stedet kan en smule søvn være vejen til en god eksamen, forklarer forskerne.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Din mand er tiltrukket af din mor

- Selv en kort lur på 45-60 minutter giver en fem gange så stor forbedring i information, der lagres i hukommelsen, siger ledende forsker professor Axel Mecklinger og fortsætter:

- Faktisk viser det, at en kort lur i skolen eller på arbejdet, vil forbedre indlæringsmulighederne markant.

Så næste gang I skal stemme om en ny kaffemaskine eller en briks på jobbet, så kan det altså godt være, at I skal overveje en sovebriks med medfølgende tilladelse til at tage en kort lur i arbejdstiden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.