Numse-klapper på spil i Østjylland
En mand kører op på siden af cyklende kvinder og klapper dem bagi.
Flere kvinder har i denne uge fået deres cykeltur ødelagt af en nærgående mand.
Flere kvinder har i denne uge fået deres cykeltur ødelagt af en nærgående mand. Foto: Scanpix/modelfoto


En tilsyneladende meget numse-interesseret mand gør livet surt for kvindelige cyklister i det østjyske.

Politiet vil gerne have sat en stopper for mandens tilnærmelser og giver derfor et signalement af ham i dag til Århus Stiftstidende.

Avisen kan fortælle, at manden i denne uge har været på spil i landsbyen Lading samt på Anbækvej og Mosevej, der ligger i Hammel.

En 15-årig pige cyklede på Mosevej, da knallertkøreren kørte tæt på hende, klaskede hende bagi med en kommentar om, at hun 'havde en god røv'.

Fremgangsmåden er stort set den samme hver gang. Det noget sparsomme signalementet lyder på en mand på en sort knallert. Han er iført mørkt tøj og sort styrthjelm.

Politiet i Hammel modtager oplysninger i sagen på tlf. 86961755.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.