Danmark skal nu ikke længere kun være militært engageret i Irak i kampen mod den militante gruppe Islamisk Stat.
Fredag har regeringen har fået flertal til at udvide mandatet mod gruppen til også at omfatte Syrien, oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
Samtidig sætter Danmark nu igen kampfly og markant flere soldater ind. Dermed er der samlet set tale om en optrapning af krigen mod Islamisk Stat, fastslår statsministeren.
Beslutningen har opbakning fra blandt andre Socialdemokraterne. Partiets politiske ordfører Nicolai Wammen, siger:
- Det er ikke tilstrækkeligt, at vi kan angribe ISIL (Islamisk Stat, red.) i Irak, hvorefter de kan flygte ind i sikkerhed i Syrien. Derfor er det nødvendigt at udvide mandatet, siger Nicolai Wammen.
Og det er efter alt at dømme i orden efter folkeretten, at Danmark nu rykker ind i Syrien.
Det vurderer oberstløjtnant Lars Cramer-Larsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og ekspert i folkeret.
Det er afgørende i folkeretlig sammenhæng er, at målet er at beskytte civile, ikke at afsætte præsident Bashar al-Assad, påpeger Lars Cramer-Larsen.
Derudover er der også en række andre betingelser, som skal være opfyldt
- Det skal være en bred palet af lande i det internationale samfund, som går sammen. Der er 60 lande i den internationale koalition mod Islamisk Stat.
- Så med argumentet om, at det er en trussel mod civilbefolkningen kan man argumentere for, at den humanitære interventions doktrin kan bruges, siger han.
Men selv om Syriens præsident, Bashar al-Assad, er upopulær i store dele af det internationale samfund - blandt andet hos den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) - må man ikke benytte en humanitær intervention til at komme af med ham.
- Staters integritet og territoriale rettigheder må ikke krænkes. Det er helt grundlæggede i folkeretten, fastslår Lars Cramer-Larsen.
Vurderingen kom, forud for at politikerne traf beslutningen om at sætte ind med kampfly i Syrien.
/ritzau/