Nu skærer kommunerne hårdt i ældreplejen
Fyringer og dårligere service i kommunerne. Det er konsekvensen af de besparelser, regeringen fik trumfet igennem i kommuneaftalen i form af det såkaldte ’omprioriteringsbidrag’, viser rundspørge til landets kommuner.
Der bliver mindre tid til de ældre i kommunernes ældrepleje i de kommende år, viser rundspørge til kommunernes økonomiansvarlige. 
Der bliver mindre tid til de ældre i kommunernes ældrepleje i de kommende år, viser rundspørge til kommunernes økonomiansvarlige.  Asger Ladefoged, Scanpix


Det bliver mindre sjovt at være ældre i 2016. Ny undersøgelse viser, at nedskæringer og serviceforringelser – ikke mindst på ældreområdet – er det, der skal få budgettet for næste år til at hænge sammen i en lang række kommuner.

Fire ud af ti kommuner forventer, at både antallet af ansatte og serviceniveauet vil falde i deres kommune i 2016.

Tallene fremgår af ny undersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for fagforbundet FOA blandt økonomiansvarlige i landets kommuner. 84 af de 98 kommuner har svaret.

Dystre perspektiver

Kravet om besparelser er blevet nødvendigt, efter at regeringen fik trumfet det såkaldte omprioriteringsbidrag igennem i kommuneaftalen.

Konkret betyder det, at kommunerne skal aflevere én procent af deres budget – 2,4 milliarder kroner – til regeringen de næste fire år. De får 1,9 milliarder tilbage i 2016, men samme tilbagebetaling er der ingen garanti for i 2017, 2018 og 2019.

Aftalen vil gå bredt ud over kernevelfærden, fremgår det af undersøgelsen. Som topscoreren nævner 45 procent af kommunerne ’generelle besparelser/rammebesparelser’, når de skal pege på, hvor man vil se nedskæringerne i næste års budget.

Ren tilståelsessag

Den hektiske situation i kommunerne, der skal have næste års budgetter på plads før 15. oktober, er en ren tilståelsessag for regeringspartiet Venstre. Det mener Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht.

- Venstre sagde jo i valgkampen, at man sagtens kunne lave velfærd med nulvækst. Så det her er et klart ’Velkommen til virkeligheden!’. Nu ser vi konsekvenserne af deres politik, og det er helt tydeligt, hvilken vej vinden blæser og hesten sparker. Det er nedad, siger han.

Som supplement til Epinions undersøgelse har FOA udarbejdet en stikprøve blandt spareforslag, som 20 kommuner i øjeblikket arbejder med i forbindelse med budgetterne for 2016. Af dem fremgår det, at det ikke mindst er de ældre, der kommer til at holde for.

Samtlige kommuner foreslår rammebesparelser, serviceforringelser eller effektiviseringer på ældreområdet.

Mindre rent og færre bad

I den mere konkrete afdeling foreslår en fjerdedel af kommunerne, at de ældre skal have mindre rengøring og/eller sjældnere bad. Greve Kommune vil beskære længden af hjemmeplejens besøg hos de ældre med en fjerdedel, og en kommune som Jammerbugt vil skære lønbudgettet for ældreområdet med to procent.

I fire ud af ti kommuner i stikprøven er der forslag om ændringer i strukturen på ældre- og sundhedsområdet. Det er primært plejehjemspladser eller hele pleje- og aktivitetscentre, der foreslås nedlagt.

Også daginstitutioner og dagplejen samt klubber og SFO kommer til at holde for i den kommunale sparerunde.

Dårligt arbejde!

René Christensen, finansordfører for DF, forstår ikke, hvordan Kommunernes Landsforenings (KL) formand, Martin Damm (V), har fået mandat til at indgå kommuneaftalen med regeringen, når kommunerne nu forudser så alvorlige konsekvenser af den.

- Jeg håber, KL fremover forvalter deres mandat bedre, end de har gjort denne gang. Vi har været med til at godkende aftalen i Folketinget, men det er sket i respekt for det kommunale selvstyre - mere ligger der ikke i det. Og hvis jeg sad i en kommune, ville jeg være meget opmærksom på, hvad KL går til forhandling med fremover, siger han.

Ældremilliarden er væk

René Christensen er stærkt utilfreds med, at kommuneaftalen oven i det hele afskaffer ældremilliarden, som den har været hidtil.

Det er en milliard kroner, som siden 2013 er blevet fordelt efter antallet af ældre over 65 år i hver kommune, og hvis formål er at give kommunerne mulighed for at løfte kvaliteten af ældreplejen. Nu fordeles pengene til kommuner over bloktilskuddet og er ikke længere øremærket ældreplejen.

Gode initiativer går tabt

- Mange kommuner, særlig i provinsen, har forholdsvis mange ældre og mister penge, fordi pengene nu ikke længere fordeles efter, hvor mange ældre den enkelte kommune har. I rigtig mange kommuner må gode tiltag, der er blevet til på grund af ældremilliarden, derfor nu rulles tilbage.

Ifølge FOA’s stikprøve sker det blandt andet i Vordingborg, der sparer 6,3 millioner kroner på projekter, der var øremærket undrer ældremilliarden.

DF går derfor til finanslovsforhandlinger med en ’ægte’ ældremilliard højt på listen over det, partiet gerne vil opnå. Men ultimativt er kravet ikke. Den slags skal man ifølge René Christensen passe på med.

Kommer pengene tilbage til kommunerne?

Socialdemokraterne håber også at få mulighed for at rette op på de truende forringelser af kernevelfærden i en finanslovsaftale. Der er stadig den halve milliard kroner, som regeringen har tilbageholdt af de penge, som kommunerne skulle have brugt næste år. Og dem vil Benny Engelbrecht gerne have indflydelse på.

- Det er jo i finansloven, vi skal tage stilling til, om pengene skal tilbage til kommunerne eller bruges til noget helt andet. Det bliver ikke med vores støtte, at de bruges til topskattelettelser eller, hvad regeringen ellers kan finde på. Vi vil bruge dem på velfærd til børn og ældre, siger finansordføreren.

V: Vent på finanslovforslaget

Sundheds- og ældreordfører Jane Heitmann fra regeringspartiet Venstre vil ikke løfte sløret for, hvordan partiet har tænkt sig at bruge den halve milliard.

- Vi kommer med vores finanslovforslag om ganske kort tid, og så bliver der jo en forhandling, hvor alle er velkomne ved bordet, siger hun.

Generelt bryder hun sig ikke om beskyldninger for at være skyld i forringelser på ældreområdet.

- Jeg forstår godt de kommuner, som er bekymret i forhold til de ældre og de udfordringer, de giver. Derfor har vi også taget flere initiativer. Vi har sammen med KL og Danske Regioner taget initiativ til at lave en plan for det nære sundhedsvæsen, som også rummer hele ældregruppen. Og på samme måde en handlingsplan for, hvordan vi håndterer de mange ældre, som får demens, siger Jane Heitmann.

Pest eller kolera

KL’s formand, Martin Damm (V), har tidligere lagt afstand til omprioriteringsbidraget.

”Omprioriteringsbidraget var en klokkeklar præmis, hvis vi skulle forhandle med regeringen. Så jeg vil gerne slå fast, at omprioriteringsbidraget er og bliver regeringens ansvar. Vi har ikke blåstemplet det. Bestyrelsen stod over for valget mellem pest eller kolera i sommer."

Sådan orienterede han ifølge KL’s hjemmeside landets borgmestre, da han i begyndelsen af september mødtes med dem for at drøfte kommunernes kommende budgetlægning.

Hvordan den forløber og de problemer, kommunerne har med at få tingene til at hænge sammen, har han ikke lyst til at kommentere over for Avisen.dk.

- Der er stadig en lille måned til, at de endelige budgetter for 2016 vedtages i kommunerne, og budgetforhandlingerne er i fuld gang landet over. Det er derfor alt for tidligt at sige noget om, hvordan tallene ender, meddeler han i en mail.

En stribe af brudte løfter

Dennis Kristensen, formand for FOA, som organiserer sosu’erne i ældreplejen, er fortørnet over det politiske billede, der tegner sig.

- Vi har lige oplevet en valgkamp, hvor alle var enige om, at der skulle sættes flere ressourcer ind på kernevelfærd. Og det første der sker er, at regeringen går ud med et omprioriteringsbidrag, som ingen på forhånd havde hørt om. Nu skal kommuner skære dybt i 2016 og endnu engang ud og fortælle borgerne, at de sætter serviceniveauet ned. Det får valgkampen til at fremstå som en stribe af brudte løfter, mener han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.