Måske er du typen, der gerne hjælper en ven eller familien med håndværksmæssigt arbejde i din fritid uden afregning eller for et pengebeløb, du stikker direkte i lommen? I så fald skal du til at kigge dig over skulderen.
I løbet 2012-13 gennemførte skat i alt 508 kontrolbesøg på private adresser for at kontrollere sort arbejde i mindre skala. Det viser tal, Dansk Byggeri har offentliggjort i dag, skriver Børsen.dk.
Noget kunne tyde på, at Skat også frem over har tænkt sig at gøre brug af denne beføjelse til at trænge ind på privat grund. I følge Michael Riff Alexandersen fra Dansk Byggeri har det givet særligt bonus i én bestemt landsdel:
"Særligt i Nordsjælland har Skat oplevet tilfælde, hvor villaejere havde ansat udenlandske håndværkere, der ikke havde orden i papirerne og skattebetalingen. Hvis indsatsen fortsætter med samme styrke, vil den uden tvivl være med til at begrænse det sorte arbejde," siger han til Børsen.
De nye regler påbyder byggeri på privat grund, til en samlet pris på over 50.000 kr., at skilte med det ude ved vejen, hvis der er andre end husets ejer, der arbejder på det private byggeprojekt.
Kilde: Børsen