Nu koster det penge at gå på Den Kongelige Balletskole
Fra august næste år bliver brugerbetalingen 1870 kroner om måneden, hvilket svarer til en privatskoleplads.
Nu indfører Det Kongelige Teaters Balletskole brugerbetaling på 1870 kroner om måneden. (Arkivfoto)
Nu indfører Det Kongelige Teaters Balletskole brugerbetaling på 1870 kroner om måneden. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/free


Fra august 2016 bliver det dyrere, hvis man vil i lære som balletdanser.

Med finansloven skal Det Kongelige Teater skære 50 millioner kroner i budgettet over de kommende fire år, og det betyder, at Den Kongelige Balletskoles uddannelse i fremtiden vil være medføre brugerbetaling.

- Med den ændrede økonomiske virkelighed er det ikke længere muligt at bevare det høje kunstneriske niveau, som er balletskolens varemærke, uden en medfinansiering fra forældrene, skriver Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.

Brugerbetalingen bliver 1870 kroner om måneden, hvilket svarer til en privatskoleplads. Det Kongelige Teater oplyser, at der vil være søskenderabat, mens familier med lav indkomst kan blive tilbudt en friplads.

Balletskolerne tilbyder pladser fra 0.- 9.-klasse.

Det Kongelige Teaters Balletskole har afdelinger placeret i København, Holstebro og Odense og talentcentre i Aarhus, Sønderborg, Holstebro, Hjørring samt Esbjerg.

Bag finansloven står Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.

/ritzau

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.