Nu forhandler de om antiterrorpakken
Både i Forsvarsministeriet og Justitsministeriet er der fredag møde om regeringens antiterrorpakke.
Forhandlinger om antiterrorpakke, der blev præsenteret torsdag, er fredag i gang i Justitsministeret. Arkivfoto.
Forhandlinger om antiterrorpakke, der blev præsenteret torsdag, er fredag i gang i Justitsministeret. Arkivfoto. Foto: STINE BIDSTRUP/POLFOTO


En hurtig aftale, der kan bane vejen for øget overvågning af danske ekstremister og forebyggelse af radikalisering i fængslerne.

Det er målet for regeringen og partierne bag forsvarsforliget og politiforliget, som fredag holder de indledende møder i forhandlingerne om regeringens antiterrorpakke.

I Justitsministeriet er det kredsen bag politiforliget, der er indkaldt. Det vil ud over regeringspartierne sige Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Det bliver i Justitsministeriet, at der skal forhandles om størstedelen af de 12 initiativer i regeringens udspil.

Det gælder blandt andet 200 millioner kroner til at udbygge politiet og PET's overvågning af kriminelle miljøer og enkeltpersoner. Også flere livvagter og udvidelse af PET's aktionsstyrke er på bordet hos justitsminister Mette Frederiksen (S).

En særlig del af forhandlingerne kommer formentlig til at handle om forebyggelse af radikalisering i fængslerne.

Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, som menes at stå bag terrorangrebet i København, var få uger før skuddrabene blevet løsladt og havde under sin fængsling udtrykt sympati for den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat. Og det er han langt fra ene om.

Fredag fortæller fængselsbetjente fra de lukkede fængsler i Nyborg og Ringe til Fyens Stiftstidende, at de jævnligt oplever, at indsatte med muslimsk baggrund jubler og kommenterer indslag i tv om selvmordsbomber med råb som "død over jøderne".

Regeringen lægger i udspillet "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror" op til øget brug af adskillelse og isolationsfængsling. Det får støtte fra blandt andre Venstre.

I Forsvarsministeriet er kredsen bag forsvarsforliget - det vil sige alle partier undtagen Enhedslisten - der skal forhandle med forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Her er det først og fremmest de omkring 400 millioner kroner og nye muligheder for overvågning til Forsvarets Efterretningstjeneste, som er i centrum.

Her har både eksperter og flere politikere udtrykt bekymring for, om Forsvarets Efterretningstjeneste får for vide beføjelser i forhold til at aflytte danskere i udlandet uden retskendelse og tilstrækkelig kontrol.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.