Norsk Islamisk Stat-kriger dræbt i Syrien
Antallet af norske jihadister, som er blevet dræbt i Syrien, er nu oppe på mindst 13.
Mindst 13 personer, som har forladt Norge for at tilslutte sig Islamisk Stat, har dermed mistet livet i Syrien. Arkivfoto.
Mindst 13 personer, som har forladt Norge for at tilslutte sig Islamisk Stat, har dermed mistet livet i Syrien. Arkivfoto. Foto: Uncredited/AP


En mand i 20'erne med norsk statsborgerskab er i denne uge blevet dræbt i Syrien. Ifølge norsk politi har manden i længere tid opholdt sig i Syrien som kriger for Islamisk Stat.

Mindst 13 personer, som har forladt Norge for at tilslutte sig Islamisk Stat, har dermed mistet livet i Syrien.

Det seneste dødsoffer, der kommer fra Fredrikstad, var ifølge norsk TV 2 sigtet af politiets efterretningstjeneste (PST).

Hans familie i Norge holdt i denne uge en mindehøjtidelighed for den dræbte. Manden har tidligere været meget aktiv på sociale medier og ikke lagt skjul på, at han var i krig i Syrien.

PST antydede i begyndelsen af december, at over 100 norske borgere kan være rejst til Syrien for at kæmpe sammen med Islamisk Stat.

/ritzau/NTB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.