Norge i chok: menneskehandel i lavpriskæde
Den norske lavpriskæde Lime er blevet afsløret i at bruge arbejdskraft handlet fra Pakistan og Nepal til tvangsarbejde.
Der ligger sandsynligvis organiseret menneskehandel bag arbejdskraft brugt i den norske lavpriskæde Lime.
Der ligger sandsynligvis organiseret menneskehandel bag arbejdskraft brugt i den norske lavpriskæde Lime. Foto: Colourbox


I september gennemførte 200 politifolk, samt 60 personer fra andre myndigheder, ransagninger på 50 adresser i Norge.
Nu er mindst 10 personer sigtet for at have handlet arbejdskraft fra Nepal og Pakistan til den norske lavpriskæde Lime, skriver Fagbladet 3F.

Her har de arbejdet i mindst 20 af kædens butikker i hvad der på overfladen så ud som et helt almindeligt job.

Nu tyder politiets efterforskning dog på, at de er blevet underbetalt og udnyttet groft:

"Lime-sagen er meget speciel, fordi det drejer sig om menneskehandel, og det er meget sjældent politiet bruger den bestemmelse, forklarer Line Eldring, der er ekspert i social dumping til Fagbladet 3F.

Blandt de sigtede i sagen er ejeren af butikskæden, en advokat og en mand uddannet ved politiet. Under ransagningerne beslaglagde man store kontantbeløber, som politiet mener skulle have været investeret i bl.a. Pakistan. Politiet vil nu lede efter flere overførsler til udlandet:

"Denne sag har afsløret en profitbaseret og struktureret udnyttelse af både ofrene og af samfundet. Det mest alvorlige er den grove udnyttelse af mennesker i en sårbar position," siger politimester Bjørn Vandvik fra politiet i Romerike, ifølge Dagsavisen.no.
Det skriver Fagbladet 3F.

Ejeren af kæden er videre sigtet for skattefusk og unddragelse af arbejdsgiverafgift for 5,6 millioner kroner.

Kilde: Fagbladet 3F

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.