Nordkorea: Derfor styrker vi vores atomprogram
Nordkoreanerne føler sig truede af USA, fortæller en udsending til pressen.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Grunden til, at Nordkorea på det seneste har valgt at styrke dets atomprogram, ligger i udviklingen hos andre stormagter i verden.

Det fortæller en udsending fra det nordkoreanske udenrigsministerium nu til pressen under et besøg i Kina.

- Vi forventer ikke noget fra den anden side (den vestlige verden, red.). Vi gør bare, hvad vi finder rigtigt at gøre. Hvad vi forsøger at gøre nu, er at håndtere den nuværende situation, hvor USA forsøger at true Nordkorea med atomvåben.

- Vi forsøger derfor at styrke vores atomprogram for at klare de trusler, der pålægges Nordkorea, lyder det fra Choe Son Hui, der er vicedirektør for nordamerikanske anliggender i Nordkoreas udenrigsministerium.

Nordkorea har også netop foretaget en missilaffyring af to missiler, hvilket er blevet fordømt af både USA, Japan og Sydkorea.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.