Nødlån skal sikre sikkerheden ved OL i Rio de Janiero
OL skal ikke have skylden for Brasiliens og delstaten Rio de Janeiros økonomiske krise, siger Rios borgmester.
Sikkerheden er en stor bekymring i forbindelse med OL i Rio de Janeiro, der er plaget af vold. Arkivfoto er fra en begravelse af en kvinde, der ved et uheld blev ramt af en kugle under en skudveksling mellem politi og narkogangstere.
Sikkerheden er en stor bekymring i forbindelse med OL i Rio de Janeiro, der er plaget af vold. Arkivfoto er fra en begravelse af en kvinde, der ved et uheld blev ramt af en kugle under en skudveksling mellem politi og narkogangstere. Foto: Silvia Izquierdo/AP


Brasiliens regering har sagt god for et nødlån svarende til 5,6 milliarder kroner til delstaten Rio de Janeiro.

Pengene skal hjælpe til med, at delstaten kan betale for infrastruktur-projekter og sikkerheden ved OL i august.

Rios finansielle krise truer med at sætte dele af den offentlige service, blandt andet den kollektive trafik, ud af spil under OL. Omkring en halv million udenlandske besøgende ventes at komme til Brasilien i forbindelse med begivenheden.

Borgmesteren i Rio, Eduardo Paes, siger, at Brasiliens økonomiske krise ikke skyldes OL, samt, at byens økonomi i modsætning til landets og delstatens er god.

- Vi betaler vores lønninger til tiden, vi reducerer vores gæld, vi holder vores investeringsløfter. Byen går bare godt, og det gør OL også, siger Eduardo Paes i en tale ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hvis staten Rio er i krise, så er det ikke OL's skyld. Krisen skyldes andre forhold.

Sikkerheden under OL for både deltagerne og de mange tilskuere er lagt i hænderne på delstatens militærpoliti.

Guvernør Francisco Dornelles erklærede fredag delstaten i økonomisk undtagelsestilstand. Indtægterne svigter på grund af en hård recession og lave oliepriser.

Delstaten står kun for en mindre del - 6,5 procent - af de samlede omkostninger i forbindelse med OL, mens byen betaler de øvrige 93,5 procent.

I år forudses et rekordstort budgetunderskud svarende til 37 milliarder kroner i delstaten. Hovedårsagen er, at de lave oliepriser har efterladt et stort hul i de forventede indtægter.

Lærere har strejket siden begyndelsen af marts. De, og andre af delstatens ansatte, får lønninger udbetalt med forsinkelser, mens folk, der har trukket sig tilbage, heller ikke får deres pensioner til tiden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.