Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nobelpris-nomineret dræbt i tragisk bilulykke

En af Cubas mest kendte systemkritikere, Oswaldo Paya, er omkommet i en trafikulykke.

23. juli 2012 kl. 08:04
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Naboer til Oswaldo Paya ses her foran hjemmet i byen Havana på Cuba, da nyheden om den kendte systemkritisker død kom frem søndag.
Naboer til Oswaldo Paya ses her foran hjemmet i byen Havana på Cuba, da nyheden om den kendte systemkritisker død kom frem søndag. Foto: AP Photo / Ramon Espinosa / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den cubanske systemkritiker Oswaldo Paya, som to gange har været nomineret til Nobelprisen, har søndag mistet livet i en trafikulykke i det østlige Cuba.

Oswaldo Paya blev kendt i 2002 med det såkaldte Varela-projekt - opkaldt efter den cubanske præst og frihedshelt, Felix Varela.

Med projektet kæmpede han i Cuba for demokratiske reformer som ytrings- og forsamlingsfrihed, løsladelse af alle politiske fanger og ret til at eje en virksomhed.

Paya forlangte en folkeafstemning om demokratiske rettigheder på Cuba og stod i spidsen for en underskriftsindsamling, som over 30.000 cubanere bakkede op om.

Senere i 2012 blev han af EU-Parlamentet tildelt Sakharov-prisen - en pris, som tidligere er givet til personer som Nelson Mandela og Kofi Annan, tidligere generalsekretær for FN.

Oswaldo Paya har også modtaget andre internationale priser, ligesom han to gange har været nomineret til Nobels fredspris.

- Det er tragisk for familien og for bevægelsen for menneskerettigheder og demokrati på Cuba, siger Elizardo Sánchez, leder af den cubanske menneskerettighedskommission, om dødsfaldet.

Selv om Varela-projektet blev nedstemt af landets parlament, fortsatte Oswaldo Paya sit arbejde for ændring og dialog mellem regeringen og oppositionen.

Paya var troende katolik og blev i 1960'erne sendt i arbejdslejr på grund af sin tro. Han gav dog ikke efter for presset fra regimet. Han opbyggede den første vigtige oppositionsbevægelse efter revolutionen i 1959.

Paya har været beskyldt for at være støttet af og i lommen på USA, men systemkritikeren har sagt, at han ikke har modtaget støtte fra nogen uden for Cuba.

Læs også: Se mor tvinge grædende treårig til tatovering

Læs også: Orkan har dræbt 21 i Karibien

Læs også: Bedstemor opgiver rekordsvømning fra Cuba

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites