Nobel-forskning i kemi kan revolutionere computere
Nobelprismodtagerne i kemi har fundet kimen til at gøre ting meget mindre, end de er i dag.
J. Fraser Stoddart er en af pionererne indenfor molekylære maskiner, som har et stort, uforløst potentiale.
J. Fraser Stoddart er en af pionererne indenfor molekylære maskiner, som har et stort, uforløst potentiale. Foto: Jim Young/Reuters


Det er bogstaveligt talt svært at se, hvad årets Nobelpris-modtagere i kemi har udrettet.

Både Jean-Pierre Sauvage, Bernard Feringa og J. Fraser Stoddart har nemlig arbejdet med såkaldte molekylære maskiner, der er mange gange mindre, end hvad øjet kan opfatte.

Og så er anvendelsen af deres opdagelser fortsat på et så tidligt stadie, at det ikke rigtigt er udmøntet i genstande eller teknologier, som vi omgiver os med til daglig.

- Det er ikke kommet så langt endnu. Der er lavet små forsøg, som giver et indtryk af, hvordan teknologien kan bruges, men det ligger fortsat nogle år ude i fremtiden, før vi ser det anvendt i større målestok, siger Jan O. Jeppesen, der er professor på Syddansk Universitet.

Han deltog som ph.D.-studerende i en forskergruppe ved University of California, ledet af Stoddart.

Her var han selv involveret i forsøgene med at bruge maskinerne til at lave computerhukommelse i nanostørrelse.

- Computerhukommelse er i bund og grund bare små kontakter, der enten er tændt eller slukket.

- Det efterlignede vi med molekylære maskiner, som vi integrerede i et kredsløb og viste, at man kunne lagre meget information på et meget lille sted, siger Jan O. Jeppesen.

Han vurderer, at der er et kæmpe potentiale for at bruge molekylære maskiner til at erstatte andre teknologier, eksempelvis indenfor it.

- Man ved, at man med den nuværende teknologi på området for hukommelse rammer muren om 10-15 år, og derfor leder de med lys og lygte efter alternativer, siger han.

Men Jan O. Jeppesen maner også til besindighed, for teknologiske gennembrud opstår ikke bare hen over en nat.

- Mange af de teknologier, vi benytter os af i dag, baserer sig jo også på opdagelser, der er gjort for 20 år siden eller mere. Så vi ved først om mange år, hvordan det kan slå igennem, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.