Nissan tilbagekalder 2688 biler i Danmark
2688 ejere af en Nissan-bil skal en tur forbi værkstedet, som følge af en fejl i airbagen.
Det er blandt andet modellen Terrano, som bliver tilbagekaldt.
Det er blandt andet modellen Terrano, som bliver tilbagekaldt. Foto: Colourbox/free


Nissan tilbagekalder 2688 biler i Danmark som følge af en mulig fejl i airbaggen. Det oplyser Ann Strøby, som er PR Manager hos Nissan Danmark.

- Det drejer sig om, at der er en fejl i forsædepassagerens airbag, som kan forårsage overtryk i airbaggen. Det er ikke farligt, og den eksploderer ikke i hovedet på folk.

- Bilerne bliver indkaldt via centralregistret, så alle kunder, som er berørte af det her, vil få besked. Herefter skal de komme ind på værkstedet og få udbedret fejlen, siger hun.

Nissan Danmark oplyser, at det drejer sig om modellerne Navara pickup, Almera, Tino, Terrano II, Pathfinder og X-Trail, som er produceret i perioden 2004 til 2006.

Også Toyota tilbagekalder en række biler.

I alt drejer det som om 6,5 millioner biler på verdensplan.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.