Nikolaj Koppel: Kæmper for sit ægteskab
Den lækre multikunstner har været godt gift i 17 år og det har han kun, fordi han plejer og fodrer sit ægteskab … og så elsker han stadig at vågne op ved siden af sin kone.
Nikolaj Koppel er en travl mand, men hans base er familien og sin kone, Sille, fortæller han til ALT for damerne.
Nikolaj Koppel er en travl mand, men hans base er familien og sin kone, Sille, fortæller han til ALT for damerne. Scanpix


- Meningen er, at man skal være gift, fordi man elsker hinanden, og fordi man vågner ved siden af hinanden og tænker: Det er stadig det rigtige valg at vågne her, fortæller Nikolaj Koppel til ALT for damerne.

Han har været gift med sin kone, Sille, i hele 17 år og sammen har de børnene Simon, 17, og Emilie, 12.

Den 46-årige journalist og pianist er kendt som en af Danmarks mest alsidige personer – han har både været kanalredaktør, Tv-vært, pianist og nu underdirektør i Tivoli.

Han har altså haft og har en flot karriere, men det skal ikke gå ud over parforholdet og familien, det er nemlig omdrejningspunktet for hans liv. Selvom han tit hører, at 17 år er lang tid at holde sammen.

Og det er det da også, siger han. Og ja, det kan godt være svært ind imellem, men først og fremmest er det altså fantastisk.

Parforhold er hårdt arbejde

Men man skal ikke tage fejl. De fantastiske stunder kommer ikke af sig selv. For i ethvert ægteskab er der tidspunkter, hvor det mest af alt handler om børn, hverdag og madpakker.

Hvordan holder man så sammen midt i alt det samtidig med en travl karriere, kan man spekulere over?

For Nikolaj Koppels vedkommende handler det om at huske, hvad der binder ham og Sille sammen som par:

- I bund og grund har vi altid været der for hinanden, og jeg tror, at det handler om at være bevidst om, hvad der gør, at man er sammen og så dyrke det, siger han.

Man skal minde sig selv om, hvorfor man en gang blev forelskede og så dyrke det.

Nikolaj Koppel fortæller til damebladet, at han og konen, Sille, stadig er i en fase, hvor de skal finde hinanden på en voksen måde ovenpå år med blebørn, børnehavebørn og første-skole-dag-børn.

Og heldigvis, fortæller han, har de faktisk forstået at finde hinanden på en voksen måde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.