"Hej Nikita, hvad får du ud af at have sådan en kjole på i byen? Vi er fire piger i sommerhus der ikke helt forstår det?"
Sådan spørger en af den provokerende kendis-blogger og politiker Nikita Klæstrups følgere, efter hun på Instagram har lagt et billede ud, der viser, at hun for nyligt var i byen i et frækt outfit med frit skue til brysterne.
Se billedet her.
"... jeg får vel det samme ud af det som enhver anden, der tager tøj de godt kan lide på i byen. Jeg føler mig godt tilpas", er Nikita Klæstrups svar.
Afslører mere og mere hud
Det er ikke første gang Nikita Klæstrup tager til fest i afslørende beklædning.
Da Konservativ Ungdom sidste år holdt 110-års jubilæum blev hun nærmest berømt på sin udfordrende kjole. Den afslørede store dele af hendes nu knap 22-årige barm.
Siden har hun skiftet det konservative parti Liberal Alliance, medvirket i Paradise Hotel og midt i august lagde hun et billede på Instagram, hvor det kun er hendes hænder der skjuler brysterne.
Billedet fik over 10.000 likes og over 280 kommentarer - se billedet her.
Ny succes
Den store opmærksomhed ser Nikita Klæstrup ud til at få endnu en gang.
På mindre end et døgn efter hun lagde billedet online har flere end 4300 af hendes over 175.000 følgere liket billedet.
Nikita Klæstrup interviewer her Oliver Bjerrehuus ved Reality Awards i januar.
Oliver Bjerrehuus' mor, Suzanne Bjerrehuus, sagde efterfølgende, at Nikita Klæstrups "krop er gudesmuk". Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv
Stropper der knap dækker
Det nye billede er taget på det københavnske in-sted Panama Club på Axeltorv.
Og det viser hendes overkrop, kun dækket af stropper.
Der er således mere bar hud og bryster end tidligere. Og hun afslører endnu mere af sine bryster end den berømte sorte kjole fra det konservative bal. Her havde hun bare skuldre og to stykker stof krydsede over brysterne - det efterlod en del hud på mave og barm helt bar.
Se også Nikita som afklædt forsidepige