Niels Hausgaard: Folk i storbyerne "er nogle skiderikker"
... men den nordjyske musiker mener reelt ikke, at der er den store forskel på by og land.
Af Peter Bergman
MERE
- Dem i storbyerne taler lidt ned til os herude. De er nogle skiderikker, men man skal altså ikke tage det så tungt, siger satirikeren og sangeren Niels Hausgaard.
- Dem i storbyerne taler lidt ned til os herude. De er nogle skiderikker, men man skal altså ikke tage det så tungt, siger satirikeren og sangeren Niels Hausgaard. Foto: Scanpix/arkiv


Fordomme er det, der graver den dybe grøft mellem land og by, mener entertaineren og nordjyden Niels Hausgaard.

Det siger han i et interview med BT.

Og nok er han ikke altid lige begejstret for byboerne, men i bund og grund frygter han ikke Pia Kjærsgaards nylige spådom om et Danmark, der er ved at knække over.

- Dem i storbyerne taler lidt ned til os herude. De er nogle skiderikker, men man skal altså ikke tage det så tungt. Nu har jeg i over 40 år rejst og spillet både i byer og på landet i Danmark, og det går mere og mere op for mig, hvor lidt forskel der er på os. Der er forskel i lyd og hastighed, men så er det også det. Jo tættere befolket område man bor i, jo højere er hastigheden også, og sådan er det. Og omvendt. Jeg har meget langt til naboen her. Jeg kan snakke så langsomt, så du tror, det er løgn, for der er ikke behov for at snakke hurtigt. Det må vi godt drille hinanden med, fordi det er sjovt. Ligesom vi driller nordmændene med, at de går med tophue hele tiden, siger Niels Hausgaard.

Pia K. frygter dyb kløft

Hans udtalelser kommer i forlængelse af, at Pia Kjærsgaard i weekenden i Berlingske udtalte frygt for, at Danmark knækker i to. Hun spår en opdeling i en overlegen storbyelite af akademikere, der hylder multikulturen, og en underkendt provins, der mærker konsekvenserne af globaliseringen.

Johannes Andersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, giver dog Niels Hausgaard ret i, at man ikke kan dele Danmark op i land og by. Det er langt mere mangesidet end det, siger han til BT.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.