Nibali revancherer dårligt VM med sejr
Søndag blev Vincenzo Nibali nummer 42 ved VM i Richmond, men onsdag vandt italieneren på hjemmebane.
Vincenzo Nibali (Astana) vandt onsdag Tre Valli Varesine.
Vincenzo Nibali (Astana) vandt onsdag Tre Valli Varesine. Foto: /free


Den italienske cykelrytter Vincenzo Nibali (Astana) har hurtigt svaret tilbage på en skuffende præstation ved weekendens VM i landevejscykling i amerikanske Richmond.

Onsdag var sidste års Tour de France-vinder tilbage på italiensk jord, og den stærke rytter kørte efter knap fem timer på cyklen som den første over stregen i endagsløbet Tre Valli Varesine.

Selv om den forholdsvis flade rute ikke var skræddersyet til Nibali, der har lettest ved at sætte konkurrerende ryttere, når det går op ad, stak Nibali af kort ført mål og kørte ind over målstregen otte sekunder hurtigere end løbets nummer to, Sergey Firsanov (RusVelo).

Også Nibalis italienske holdkammerat Fabio Aru, der midt i september kunne lade sig hylde som årets Vuelta-vinder, var med i front kort før mål, men han kom ikke til at kæmpe med om sejren.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.