Ni civile dræbt i skudopgør
Kampe mellem den mexicanske hær og en gruppe bevæbnede civile har kostet ni mennesker livet i det vestlige Mexico.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Ni mennesker blev tirsdag dræbt i to skudopgør mellem den mexicanske hær og bevæbnede civile i byen Apatzingan, der ligger i staten Michoacan i det vestlige Mexico.

Her har rådhuset i flere dage været belejret af bevæbnede civile, men deres identitet og krav står ikke klart på nuværende tidspunkt.

Ifølge myndighederne blev 44 personer anholdt, mens 23 køretøjer og 13 rifler blev konfiskeret i forbindelse med den første konfrontation.

Anden gang blev soldaterne ifølge den lokale sikkerhedskommissær angrebet af bevæbnede mænd.

Civile har tidligere belejret byens rådhus med krav om anholdelse af områdets narkobaroner.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.