NHL: Seks sejre i træk for dansker
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen reddede 22 af 23 skud, da Anaheim Ducks vandt 4-1 over Buffalo.
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen reddede 22 af 23 skud, da Anaheim Ducks vandt 4-1 over Buffalo.
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen reddede 22 af 23 skud, da Anaheim Ducks vandt 4-1 over Buffalo. Foto: Chris Carlson/AP


Med ishockeymålmanden Frederik Andersen som en af de bærende spillere vandt Anaheim Ducks torsdag morgen dansk tid 4-1 hjemme over Buffalo Sabres i NHL.

Frederik Andersen og Ducks er dermed noteret for seks sejre i træk. Danskeren leverede 22 redninger på gæsternes 23 forsøg i opgøret og blev kåret til kampens næstbedste spiller efter holdkammeraten Corey Perry, som scorede tre gange.

Danskeren var lidt over fem minutter fra at holde nullet for anden kamp i træk, men Buffalos Tyler Ennis fik scoret på Frederik Andersen mod slutningen af tredje periode.

Anaheim Ducks indtager førstepladsen i Pacific Division med seks sejre og et enkelt nederlag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.