NHL: Frederik Andersen slog Jannik Hansen
Anaheim Ducks sejrede med 2-1 over Vancouver Canucks. Jannik Hansen involveret i scoring mod landsmand.
Anaheim Ducks' danske målmand Frederik Andersen spillede hele kampen mod Vancouver Canucks med Jannik Hansen på isen i 16 minutter.
Anaheim Ducks' danske målmand Frederik Andersen spillede hele kampen mod Vancouver Canucks med Jannik Hansen på isen i 16 minutter. Foto: Jae C. Hong/AP


Danskermødet i NHL natten til mandag blev vundet af Anaheim Ducks, som med Frederik Andersen i målet hjemme vandt 2-1 over Vancouver Canucks og Jannik Hansen.

Mens Frederik Andersen spillede hele kampen for værterne, var hans danske ishockeykollega på isen i lidt over 16 minutter.

Jannik Hansen blev noteret for en assist, da Yannick Weber i anden periode bragte Vancouver Canucks foran 1-0.

I tredje periode udlignede Anaheim Ducks til 1-1, hvilket var stillingen efter den ordinære spilletid.

2,42 minutter inde i ekstraperioden blev Cam Fowler matchvinder for hjemmeholdet. Frederik Andersen reddede 13 af 14 forsøg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.