NFL-stjerne afviser kendskab til snyd
NFL-rapport siger, at Tom Brady mindst havde et "generelt kendskab" til boldsnyd, men det afviser han selv.
Ifølge en rapport fra NFL havde stjernequarterback Tom Brady "som minimum et generelt kendskab" til snyderiet.
Ifølge en rapport fra NFL havde stjernequarterback Tom Brady "som minimum et generelt kendskab" til snyderiet. Foto: Charles Krupa/AP


En rapport fra NFL onsdag konkluderede, at det er "overvejende sandsynligt", at New England Patriots bevidst fjernede luft fra boldene i et opgør mod Indianapolis Colts i januar.

Og stjernequarterback Tom Brady havde "som minimum et generelt kendskab" til snyderiet, lyder det. Men det afviser Brady blankt.

- Nej, aldrig i livet.

Anklagen lyder på, at en opsynsmand fra New England Patriots i en pause i kampen mod Indianapolis Colts skulle have tage luften ud af boldene, således at de var nemmere at kaste og gribe.

Ud over at afvise anklagen har Patriots' stjernespiller ellers ikke meget at sige.

- Jeg har egentlig ikke rigtig nogen holdning eller reaktion endnu. Det er kun 30 timer siden, at rapporten blev offentliggjort, så jeg har ikke helt fordøjet den endnu.

- Men når jeg har, kan du være sikker på, at jeg fortæller dig - og alle andre - hvordan jeg har det, lyder det fra Tom Brady under et foredrag i Washington.

New England Colts vandt Super Bowl-trofæet over Seattle Seahawks i februar efter en formidabel indsats af Tom Brady.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.