Nogle af de lokale fandt kajakkerne frem og forsøgte at få det bedste ud af situationen, men oversvømmelserne bringer stadig flere problemer end glæder i New Jerseys gader.
20.000 mennesker er uden strøm, og den voldsomme nedbør kombineret med storm af orkanstyrke sender nervøse tanker tilbage til orkanen Sandy, der ramte området i 2012. Store dele af New Jerseys kystlinje er oversvømmet, og guvernøren Chris Christie har erklæret området i undtagelsestilstand, mens oprydningsarbejdet står på.