Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Netværk træner LO-folk til Socialdemokratiet

Socialdemokratisk netværk uddanner LO-arbejdere til kommende politikere i byråd og Folketing.

18. sep. 2012 kl. 15:36 (opdateret kl. 16:06)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Netværk træner rengøringsassistenter, buschauffører og andre helt almindelige arbejdere til at gå ind i socialdemokratisk politik.
Netværk træner rengøringsassistenter, buschauffører og andre helt almindelige arbejdere til at gå ind i socialdemokratisk politik. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der skal flere smede, buschauffører og rengøringsassistenter i byrådene og på Christiansborg. Derfor har en snes arbejdere været på kursus med henblik på at få flere i Folketinget med mere end fem års erhvervserfaring.

Det siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen. I 2010 stiftede han Arbejdernetværket, som skal skaffe flere arbejdere i politik.

- Det er et problem, at stadig flere akademikere kommer i Folketinget mod stadig færre arbejdere. Det gælder ikke bare i Socialdemokratiet, men i alle partier. Det må vi gøre noget ved, siger Leif Lahn Jensen.

Han var selv havnearbejder i Aarhus Havn fra 1990 til 2007, heraf ni år som tillidsmand.

Arbejdernetværket holdt i marts og april et weekendkursus på henholdsvis 3F's kursuscenter "Smålandshavet" i Karrebæksminde og på Metalskolen i Jørlunde.

- Vi har fået uddannet nogle arbejdere med gode, socialdemokratiske holdninger. Flere kursister har mulighed for at opstille til byråd. Så det er en ret stor succes, Leif Lahn Jensen og tilføjer, at kursisterne kom fra både Sjælland, Aarhus, Aalborg og Vestjylland.

På kurset fortalte han om Folketinget og det politiske system, mens journalister og kommunikationsfolk orienterede kursisterne om medier.

Det ærgrer Leif Lahn Jensen, at undersøgelser viser, at de fleste faglærte og ufaglærte LO-arbejdere stemmer blåt.

- Det gør mig rigtig ondt som gammel tillidsmand. Vi har måske ikke været gode nok til at kommunikere med de mennesker. Vi mangler nogle, der kan snakke deres sprog - faglærte og ufaglærte, mener han.

Pia Kjærsgaard har som Dansk Folkepartis leder været dygtig til at tale, så folk forstår, hvad hun siger, erkender han.

- De burde stemme på os. Vi er et arbejderparti. Det er Dansk Folkeparti ikke, siger Leif Lahn Jensen.

Læs også: Ny regel giver syge smæk på 7.000 kroner

Læs også: Venstre: Regeringen straffer ikke ledige nok

Læs også: Jan: Forrykt hvis jeg SKAL flytte min datter

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
18.09-2012 | 16:11 af Lars Nunnegaard
Lyder ret fornuftigt, da FT helst skulle afspejle befolkningens sammensætning. Luge nu er der kun 17 i FT.
 
 
18.09-2012 | 17:29 af jan ursin
Det er jo kun så de kan hjernevaske/indoktrinere flere "røde" ind af bagvejen i fremtiden ellers taber de jo valgene hver gang....
 
18.09-2012 | 17:43 af Kristian Mortensen
Hjælper ikke meget med flere arbejdere i Soc dem hvis det stadig er DJØF'ferne der bestemmer alt, ligesom i dag hvor samme Leif Lahn Jensen blev sat på plads i sit ønske om et bedre dagpengesystem.....
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites