Netanyahu advarer palæstinensere efter blodig dag
Den israelske regering tager nye sikkerhedstiltag i brug, og Netanyahu truer palæstinenserne med reaktion.
Den israelske premierminister siger, at palæstinenserne vil "bære skylden", hvis der sker en "forværring af sikkerhedssituationen på baggrund af tilskyndelse".
Den israelske premierminister siger, at palæstinenserne vil "bære skylden", hvis der sker en "forværring af sikkerhedssituationen på baggrund af tilskyndelse". Foto: Abir Sultan/AP/AP


Israel vil tage "alle midler" i anvendelse for at stoppe den aktuelle palæstinensiske vold, siger landets premierminister og annoncerer, at nye sikkerhedstiltag er undervejs.

Benjamin Netanyahu siger i en tale i parlamentet, at palæstinenserne vil "bære skylden", hvis der sker en "forværring af sikkerhedssituationen på baggrund af tilskyndelse" fra den palæstinensiske ledelse.

Beskeden er rettet mod den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, ifølge avisen The Jerusalem Post.

Den seneste uge har palæstinensere angrebet israelere ved en række episoder, og israelske sikkerhedsstyrker har i de fleste tilfælde besvaret volden med skud og dræbt de formodede gerningsmænd.

Alene tirsdag er mindst tre israelere dræbt i Jerusalem, hvor palæstinensere skød mod en bus og torpederede fodgængere med en bil.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.