Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Firmafest på statens regning

Nej til svindel kostede jobbet efter 18 år

Karin Frost afslørede AMU-svindel på offentligt bosted. Hold kæft, sagde Region Syddanmark og stak hende en fyreseddel.

20. dec. 2011 kl. 11:34
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Karin Frost nægtede at medvirke til svindel på bostedet Teglgårdshuset. Det kostede hende jobbet.
Karin Frost nægtede at medvirke til svindel på bostedet Teglgårdshuset. Det kostede hende jobbet. Foto: Colourbox

Den omfattende millionsvindel med AMU-kroner er omgærdet af en mur af tavshed, tabu og hemmelighedskræmmeri.

Karin Frost fra Middelfart er et eksempel på, hvorfor ansatte ikke tør råbe op, når de får kendskab til misbrug af de offentlige tilskudsordninger til efteruddannelse.

Sidste år tippede hun Undervisningsministeriet om, at der uberettiget blev indhentet tilskud til efteruddannelse på det socialpsykiatriske bosted Teglgårdshuset, hvor hun har arbejdet som plejer i 18 år.

Efter en optræden om sagen på TV2 Fyn reagerede arbejdsgiveren Region Syddanmark prompte med en fyreseddel.

"Jeg synes ikke, at det kan passe i dagens Danmark, hvor ytringsfriheden bliver sat så højt. Den er i hvert fald ikke blevet sat særlig højt af Regions Syddanmark," har Karin Frost udtalt til Fyens Stifttidende.

Regionen satte sladrehank på plads

Forud for afsløringen havde Karin Frost gennem længere tid forsøgt at råbe ledelsen op. Men cheferne ignorerede beskeden om, at de private kurser, som medarbejderne deltog i, ikke var tilskudsberettiget i forhold til AMU-lovgivningen.

Men Karin Frost stod fast på, at pengene blev brugt forkert. Derfor tog hun kontakt til Undervisningsministeriet.

Læs også: Stikkerlinje gløder: 15 pinlige afsløringer

Konsekvensen blev, at Social- og Sundhedsskolen i Middelfart måtte betale næsten 300.000 kroner tilbage til ministeriet, som var indhentet i uberettiget i undervisningstilskud og VEU-godtgørelse til efteruddannelse af Teglgårdshusets ansatte.

"Der er tale om et privat kursus i systemisk metode, som udbydes under dække af AMU med henblik på at opnå VEU-godtgørelse," konkluderede ministeriet, og anerkendte dermed, at Karin Frost havde ret.

Men da hun bagefter optrådte på TV2 Fyn, modtog hun en kraftig irrettesættelse fra Region Syddanmark.

10 dage efter tvindslaget blev hun fyret på grund af ‘vedvarende samarbejdsproblemer’.

Krifa: Sagen er principiel

Kristelig Fagbevægelse kører nu en sag mod Region Syddanmark for uberettiget opsigelse.

"Efter klassisk embedsmandslære har Karin gjort alt efter bogen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at man bruger begrundelsen 'samarbejdsproblemer', når hun vælger at gøre brug af sin ytringsfrihed," siger advokat Birger Høst fra fagforeningens juridiske afdeling.

Afgørelsen i sagen kan få afgørende betydning for, om ansatte fremover tør informere højere myndigheder om svindel med AMU-tilskud eller andre ulovligheder, vurderer Birger Høst.

"Hvis Karin Frost taber sagen er der ingen tvivl om, at endnu færre offentligt ansatte tør gøre brug af deres ytringsfrihed, selv om de får kendskab til ulovlige eller kritisable forhold på deres arbejdplads."

Region Syd har tidligere afvist at kommentere sagen over for Fyens Stiftstidende.

Firmafest på statens regning
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
20.12-2011 | 11:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.12-2011 | 12:28 af Julean Jens Michlas Nielsen
Jeg håber der blive gjort noget ved korruptionen i Region SydDanmark
 
 
20.12-2011 | 16:06 af Erik Staudt
Nu skal de ansvarlige i den sag hen til håndvasken og prøve at vaske skylden af på en eller anden for Region Syddanmark har helt klart været klar over eller i ledtog med dem som har hævet pengene ulovligt. Et klassisk eksempel på offentlig svindel.
 
20.12-2011 | 16:23 af Lars Nunnegaard
Det er ikke mindre end en skandale. Carl Holst (V) som er regionsformand må træde i karakter.
 
 
20.12-2011 | 16:30 af Henrik Kristensen
hvem sige at forbrydelse ikke betaler sig .o)

Nu vil jeg Ryde et gulderosbed som jeg længe har haft et godt øje til og håbe på at bundens haglbøsse går i baglås

Den hvide kanin
 
 
20.12-2011 | 16:42 af Maj R
Hun var kun ærlig..... ? Det må være godt usmageligt at svindle og så lade medarbejdere hoppe på den... Karin skal nok finde et nyt job, hvor de gerne vil have hende, fordi hun er et ærligt menneske..;-) Synes det var godt gjort...
 
21.12-2011 | 07:56 af Michael Kjær
Hvis Hr og Fru Jensen snyder i boligsikring falder hammeren, men når offentlige myndigheder snyder, sker der nul og nix.
Hvem sagde lighed for loven?
Tror faktisk at de største snydere i DK er de lokale/regionale myndigheder, for alle deres kræfter bliver først og fremmest brugt på at hente max i statskassen. De har sikkert en særlig afdeling for ideer til det samme.
Håber Karin får oprejsning og at der ruller leder hoveder i stedet. Men det er nok et naivt håb, desværre
 
21.12-2011 | 16:31 af Isabelle Mandel
Jeg har altså svært ved at finde forargelsen frem. Staten har i årevis bundet kommunerne på hænder og fødder i kraft af SKATTESTOPPET. Kommunerne har været tvunget til at spare på folkeskoler, børneinstitutioner, ældrepleje mv. Efteruddannelse har der da SLET ikke været råd til. Samtidig har staten postet millioner i private firmaer, som kommunerne kunne bruge til meningsløs aktivering. En kommune forsøger sig så med at lave noget efteruddannelse på statens regning, når nu selvbestemmelsen er røget i kraft af skattestoppet. Det er ulovligt. Ja. Men det er saftsuseme forståeligt - og en form for civil ulydighed i min optik. Alle I, der forarges, går selvfølgelig ikke ind for faglig opkvalificering, går jeg ud fra.
Mht. den emsige kone, der blev fyret: Ingen medlidenhed fra mig.
 
 
24.12-2011 | 10:44 af Henrik Kristensen
Kommentar slettet af Avisen.dk.
 
 
21.12-2011 | 16:32 af Isabelle Mandel
Kommentar er blevet slettet.
 
 
24.12-2011 | 11:53 af Isabelle Mandel
Staten har i årevis støttet private firmaer af alle mulige arter - også en del, der ikke gav noget for de mange, mange tusind kroner, staten postede i dem - eller tvang kommunerne til at poste i dem. Jeg tænker især på aktiveringscirkusset.
Den nævnte kommune tillader sig så at bruge en sjat af statens penge til at efteruddanne personalet - udnytter de vanvittige regler, vores tidligere regering fik strikket sammen. Men DET er ikke OK, for reglerne blev lavet for at private firmaer kunne tjene penge og absolut ikke for at borgerne skulle have glæde af dem.
Nej, Henrik, jeg er hverken fritstillet, har fået andet end godt fra mine søde elever eller lignende. Jeg brokker mig skam heller ikke over andet, end det jeg finder værd at brokke mig over. Om det gør mig til en møgko i dine øjne, skal jeg ikke blande mig i. Muuuhhh - og glædelig jul :o)
 
 
24.12-2011 | 12:42 af Henrik Kristensen
Isabelle Undskyld mit sprog :o)

Vi har jo ret til at have vores meninger om løs og fast og gudskelov for det

Den Hvide Kanin
 
 
24.12-2011 | 13:35 af Isabelle Mandel
Alt forladt, Kanin. Jeg kan såmænd godt forstå, at jeg må virke irriterende indimellem - måske især når jeg brokker mig over håbløst sprog i artikler. Jeg er bare tilstrækkeligt gammel til, at jeg mener, at journalister SKAL kunne tale og skrive dansk. Jeg forventer også, at murere er i stand til at lave en mur af en vis standard, og at mekanikeren er i stand til at lave min bil.
Jeg havde engang en kollega, tømrer og faglærer. Han klandrede mig også for at være flueknepper, når jeg ikke accepterede fx stave- og grammatikfejl i breve sendt til forældre m.fl. Så spurgte jeg ham til, hvordan han havde det med at lave et skævt vindue.
Sådan er der så meget :o)
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites