Nej til anbringelse: Ung pige endte som narko-prostitueret
Socialrådgivere kan ikke give udsatte børn og unge den hjælp, de har brug for, fordi pengene i kommunen slipper op, siger de i ny undersøgelse. Det kan have fatale konsekvenser.
En anonym socialrådgiver fortæller, at hun gerne ville anbringe en ung pige, men at der ikke var råd. Otte måneder senere solgte pigen sig selv for at få råd til stoffer. Billedet er et arkivfoto.
En anonym socialrådgiver fortæller, at hun gerne ville anbringe en ung pige, men at der ikke var råd. Otte måneder senere solgte pigen sig selv for at få råd til stoffer. Billedet er et arkivfoto. Svane Bo/Arkiv/Polfoto


Avisen.dk kan i dag fortælle, at socialrådgivere ofte må tage mere hensyn til kommunens økonomi, end til børn, der har brug for hjælp.

En ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet, viser, at omkring halvdelen af socialrådgiverne oplever, at økonomien bliver vigtigere end deres faglige vurderinger. Det kan for eksempel betyde, at udsatte børnefamilier får en ringere hjælp, som er billigere, eller at en anbringelse bliver udsat til året efter.

LÆS OGSÅ: Socialrådgivere: Vi opdager måske ikke den næste Tønder-sag

Læs her, hvad socialrådgivere i undersøgelsen fortæller, det kan betyde, når økonomien bliver vigtigere end barnet:

"Behandlingskrævende børn, der kræver døgnbehandling, bliver placeret i billigere anbringelsessteder, som på ingen måde kan imødekomme barnets behov, eller bliver slet ikke anbragt."

"Sager, der trækker pinen ud for børnene, fordi alt skal afprøves først. Børn, der bliver brugt i kampene om sektoransvarlighed."

"Jeg har flere gange oplevet, at afgørelser i meget bekymrende sager skubbes, til der absolut ikke er nogen vej udenom længere. Dvs. at kommunen først reagerer efter mange underretninger."

"Et eksempel, kan være en ung, som jeg gerne ville anbringe. Hun havde utallige diagnoser, og havde en adfærd derhjemme, der splittede familien ad. Hun overholdte aldrig aftaler, hun røg meget hash, hun deltog ikke i undervisningstilbud etc. Jeg fik nej til anbringelsen. Efter 8 måneder, hvor jeg havde forsøgt med familiebehandling, hængte pigen ud i [xx, red.] og solgte sig selv for at få stoffer. Hun havde selvskadende adfærd, og forældrene var kørt helt ned. Først da fik jeg lov at anbringe, men det skulle ske i samråd med et andet center i kommunen, fordi de skulle overtage, når hun blev voksen ca. 2 år efter. Ergo skulle jeg også have deres accept af anbringelsen. Alt i alt har det taget mig 16 måneder at få pigen anbragt. Og det endte med en dyrere anbringelse, end hvis det var sket ved første indstilling."

"I tredje og fjerde kvartal bliver indstillinger til anbringelse lavet til kreative løsninger/alternativer til anbringelse af ledelsen pga. presset økonomi."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.