Nej! Derfor skal du ikke give dit barn flere penge
Mange børn har let ved at overtale deres forældre til at give dem flere penge end aftalt. Men det er ikke nogen god idé, advarer økonom.
Penge er ikke altid den rigtige løsning. 
Penge er ikke altid den rigtige løsning.  FOTO: Scanpix


Kasper Skov Jensen, Traffic Center, Aller Media

Danske børn har mange ting at bruge penge på: tøj, caféture med venner og veninder, biografbilletter og en masse andet. Derfor kan lommepengene hurtigt være brugt, inden de næste kommer som aftalt fra forældrene. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er slut med at bruge penge. Næsten halvdelen af danske forældre giver deres børn ekstra penge uden forbehold, skriver norske NRK.

Det er en rigtig dårlig idé at være eftergivende med barnets økonomi, mener Nykredits forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen. Selvom man som forældre føler, at man hjælper barnet nu og her, virker det omvendt på længere sigt, mener han.

Årets største shoppingdag – Black Friday: Læs mere om hvor du kan gøre gode kup på IN.dk

- Som forældre er det ens ansvar, at indarbejde nogle økonomiske principper hos barnet. Man hjælper ikke barnet ved hele tiden at give dem flere penge, selvom man har råd til det. Hvis man bare giver barnet flere penge, svarer det til en ubegrænset kredit. Det kan være svært at sige nej, men man gør faktisk barnet en tjeneste ved at sige nej, siger Johan Juul-Jensen til Alive.dk

Sådan takler du din teenagers kærester: Læs mere på Femina.dk

Forældrenes ansvar

Det er afgørende for unges videre økonomiske færd i livet, at forældrene tager ansvar. De unge skal opdrages til at have styr på de mest grundlæggende økonomiske principper bag afdrag og renter, mener eksperten.

- Man arver generelt dårlig økonomi og dårlig økonomisk forståelse fra forældrene. Mange af de unge har ingen opsparing til dårlige tider, og deres forståelse af finansielle begreber er ikke ret stor. De er vokset op med velfærdsstatens tryghed i en periode, hvor det har været meget nemt at låne til forbrug, lyder det fra forbrugerøkonomen.

Sådan skaber du et tillidsbånd til din teenager: Læs mere på Mama.dk

Han opfordrer til, at man som det første hjælper den unge med at lægge et budget, så der kommer overblik over de faste indtægter og udgifter.

- Et budget er krumtappen i en privatøkonomi. Hvis der ikke er styr på det, går det galt, siger Johan Juul-Jensen.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.