David Trads er journalist og forfatter.
I kølvandet på Dansk Folkepartis imponerende valgsejr hævder mange, at partiet reelt er en slags nyt Socialdemokrati, som det oprindelige Socialdemokratiet derfor bør søge maksimalt samarbejde med.
Det er farlig påstand – for intet kunne være mere forkert:
Dansk Folkeparti er, som ’Der Spiegel’, det seriøse tyske magasin, netop har skrevet, et ’fremmedfjendsk’ og ’højre-populistisk’ parti – så langt fra Stauning, Hedtoft, H.C. Hansen, Krag, Anker, Nyrup eller Thorning-Schmidt man kan komme.
Det ’fremmedfjendske’ er velkendt, idet Dansk Folkeparti er grundlagt på og fortsat næres af en dyb modstand mod muslimer. Det kan ikke kaldes racisme, idet muslimer ikke er en race, men en trosretning. Dansk Folkepartis egentlige politiske mål er at standse al flygtningestrøm og indvandring til Danmark.
Det ’højre-populistiske’ er mindre tydeligt, idet Kristian Thulesen-Dahl kynisk nøjes med at fortælle, hvem der skal have mere – dybest set alle danskere: børn, voksne, gamle, syge, ledige, studerende, you name it. DF er altid parat med en gave. Hvem skal så betale regningen? Det må Lars Løkke Rasmussen finde ud af, som Thulesen-Dahl sagde i valgkampen.
Socialdemokratiet er alt andet end fremmedfjendske og populister. Faktisk tværtimod.
For det første om ’de fremmede’:
Socialdemokratiet, der i tidernes morgen blev stiftet som en del af Internationale, har altid været et parti, der er parat til at hjælpe folk i nød. Enten når flygtninge banker på vores dør, eller når der er behov for at hjælpe med udvikling i fattige lande. Derfor tog Danmark sidste år 15.000 flygtninge og gav godt 16 milliarder kroner i ulands-bistand.
Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark kun skal tage 500 flygtninge årligt – og de agter at spare mindst to-tre milliarder i ulands-bistand, formentligt mere.
For det andet om ’populisme’:
Socialdemokratiet er fuldkomment entydigt et ansvarligt parti. Ellers ville det aldrig have haft og beholdt statsministerposten i så mange årtier. Der er – med en mulig undtagelse under Anker-regeringerne i 1970erne – altid vækst, job og styr på økonomien under S. Ansvaret bestod sin prøve under Thorning-Schmidt, hvor partiet tog tæsk for at rette økonomien op.
Dansk Folkeparti er indbegrebet af populisme – forstået som postulater om nemme løsninger på komplicerede forhold. Hvis man gjorde sig umage med at regne Thulesen-Dahls løfteregn ud, ville man nå frem til nye udgifter for et trecifret milliardbeløb. Tulliarder, som de er kaldt.
Endelig konklusionen:
Dansk Folkeparti er ikke noget nyt Socialdemokrati – og det er farligt, når visse socialdemokrater som eksempelvis Mathias Tesfaye og Peter Hummelgaard af og til flirter med Dansk Folkeparti og drømmer om en kommende S-DF-akse i dansk politik.
Det fører ingen vegne – for mod populister, hvad enten det drejer sig om holdning til udlændinge eller økonomi, taber den rationelle stemme altid: Går du med til 1.000 færre flygtninge, foreslår de 2.000. Går du med til at skære en milliard kroner i ulands-hjælp, siger de to milliarder. Vil du øge dagpengesatsen med fem procent, foreslår de ti procent.
De, der ikke tror på det, bør nøje studere, hvordan Kristian Thulesen-Dahl agerer i disse dage, mens Lars Løkke Rasmussen forsøger at finde et parlamentarisk grundlag for sin regering. DF presser uafladeligt Venstre helt ud i tovene med stadig skarpere og ufravigelige krav.
Sådan er populismen. Den vil kun være med til det søde. Aldrig det svære.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.