Regeringen og resten af Folketingets partier er blevet enige om fordelingen af de 555 millioner kroner, der udgør den såkaldte forskningsreserve. Pengene fordeles på forskellig forskning og til Det Frie Forskningsråd.
I den udmøntning er det blandt andet blevet til en besparelse på de øremærkede midler til økologisk forskning.
Det ærgrer Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.
- Det vil betyde, at man ikke lige så hurtigt får udviklet nye metoder. For eksempel har vi en udfordring med at få udnyttet næringsstofferne bedre og få flere næringsstoffer til rådighed, siger hun.
- Det vil vi rigtig gerne have forsket i. Det kommer bare til at gå langsommere, må man sige.
Næringsstoffer er de stoffer, som planter og levende væsner bruger til at vokse.
De økologiske landbrug kommer til at savne universitetsforskernes eksperimenter med at få næring ud af restprodukter fra resten af samfundet, forklarer hun.
I alt er der afsat 71 millioner kroner til forskning i landbruget. 10 millioner af dem er øremærket økologien.
Og det er nødvendigt at øremærke pengene til økologi, for ellers er det ikke sikkert, at forskningen gavner de landbrug, der skal overholde økologiens dogmer.
- I økologien er det eksempelvis ikke tilladt at bruge kunstige aminosyrer, så proteinoptaget bliver optimalt, forklarer økologichefen.
- Når man skal afprøve, om der er et foder, der er bedre, så er det noget, man gør på universiteterne i store forsøg. Der skal det være med økologisk foder. Det nytter jo ikke noget, at der bliver udviklet noget, som økologer ikke kan bruge til noget bagefter.
Ifølge Kirsten Lund Jensen vil det være synd, hvis forskningen og udviklingen i økologi ikke kan stå mål den stigende efterspørgsel.
- Bæredygtighed er noget, der optager forbrugerne. Og det er et fokus i den her forskning, siger Kirsten Lund Jensen.
/ritzau/