Nato fortsætter ordkrigen med Rusland
Natos generalsekretær langer ud efter Rusland for ikke at overholde våbenhvile og fredsaftale.
Nato-udenrigsministrene skal på deres møde blandt andet gøre status over den plan, der blev lagt på Nato-topmødet i Wales for støtte til Ukraine, der grænser op til flere Nato-lande.
Nato-udenrigsministrene skal på deres møde blandt andet gøre status over den plan, der blev lagt på Nato-topmødet i Wales for støtte til Ukraine, der grænser op til flere Nato-lande. Foto: Mindaugas Kulbis/AP


Natos generalsekretær Jens Stoltenberg kritiserer tirsdag morgen igen Rusland for ikke at overholde våbenhvilen i Ukraine og for at forhindre internationale observatører i at overvåge grænserne.

- Vi må støtte alle tiltag for at gennemføre og respektere Minsk-aftalerne og våbenhvilen. Ukraines regering har gjort en stærk indsats. Problemet har været, at separatisterne og Rusland ikke respekterer Minsk-aftalerne.

- Våbenhvilen bliver ikke overholdt, siger Stoltenberg ved ankomsten til et udenrigsministermøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

- Det har også været umuligt at gennemføre den del af Minsk-aftalen, der siger, at de internationalt anerkendte grænser skal overvåges.

- Det skyldes, at dem, der har ansvar for at overvåge grænserne, er blevet stærkt forhindret i at udføre deres arbejde, siger han og beskylder Rusland for fortsat at sende soldater, kampvogne og andet militærudstyr over grænsen til støtte for ukrainske separatister.

Stoltenberg kommenterer ikke direkte den russiske viceforsvarsminister Aleksej Mesjkovs anklager mandag om, at Nato selv "destabiliserer" Europa ved blandt andet at holde "endeløse militære øvelser og sende fly, der er i stand til at bære atomvåben, til de baltiske lande".

Nato-udenrigsministrene skal på deres møde blandt andet gøre status over den plan, der blev lagt på Nato-topmødet i Wales for støtte til Ukraine, der grænser op til flere Nato-lande.

Det handler blandt andet om et kraftigt optrappet program for militærøvelser i den østlige del af Natos område, samt om etableringen af en såkaldt "spydspidsstyrke", som skal gøre det muligt for Nato at kunne besvare eventuelle militære trusler i løbet af få dage.

Selve den hurtige reaktionsstyrke på omkring 5000 mand ventes først klar i 2016, men Tyskland, Holland og Norge vil på Nato-mødet skitsere deres plan om at være klar med en mindre styrke på omkring 2000 mand allerede til næste år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.