Nationalbanken har flere våben i ærmet
Fire rentenedsættelser har ikke mindsket presset på kronen. Nu venter alle på Nationalbankens næste træk.
Indtil videre er det lykkedes for Nationalbankens direktør Lars Rohde at forsvare kronen og fastkurspolitikken mod angreb udefra ved at sænke renten fire gange, men hvad hans næste træk bliver venter mange i spænding på.
Indtil videre er det lykkedes for Nationalbankens direktør Lars Rohde at forsvare kronen og fastkurspolitikken mod angreb udefra ved at sænke renten fire gange, men hvad hans næste træk bliver venter mange i spænding på. Foto: NIELS HOUGAARD/POLFOTO


Indtil videre er det lykkedes for Nationalbankens direktør Lars Rohde at forsvare kronen og fastkurspolitikken mod angreb udefra ved at sænke renten fire gange, så den nu hedder minus 0,75 procent.

Samtidig har man købt massivt op af udenlandsk valuta. Men presset på kronen består endnu, og derfor er der formentlig mere i vente fra Nationalbankens side, og spørgsmålet er, om der skal nye metoder til.

- Jeg tror nok, at vi begynder at nærme os en bundgrænse, hvad angår at sætte renten ned, siger Niels Rønholt, der er seniorøkonom hos Jyske Bank.

- Men man vil kunne fortsætte i rigtigt lang tid med at trykke kroner og købe valuta op, og det tror jeg også, at Nationalbanken vil fortsætte med.

Han tror, at det næste træk i forsøget på at gøre kronen mindre attraktiv for udenlandske investorer, kan være opkøb af dansk stats- og realkreditobligationer.

Det vil være med til at presse renterne på danske værdipapirer endnu længere ned.

- Det er det samme, den Europæiske Centralbank har sat i værk, og på den måde stemmer det måske meget godt overens med fastkurspolitikken, at vi følger det eksempel.

- Og det vil formentlig blive meldt ret klart ud, så det bliver understreget, at man mener det alvorligt og at man er parat til at gøre hvad som helst for at forsvare kronen, siger Niels Rønholt.

I Sydbank tror makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen også mest på et opkøbsprogram, men Lars Rohde har andre muligheder, påpeger han.

- Han skal finde mekanismer, der gør det dyrt at holde kroner for spekulanterne. En stor del af spekulationen finder sted på det såkaldte terminsmarked, og her kan man også gå ind og handle terminsrenten nedad, så det bliver dyrere at sidde med kroner, siger han.

Og ultimativt kunne man ifølge Peter Bojsen Jakobsen forestille sig, at Nationalbanken indførte en særligt høj strafrente til alle dem, der havde ekstraordinært mange kroner stående.

- Det vil være noget helt nyt, som alle i det finansielle system skulle forholde sig til, og derfor vil det formentlig skabe en vis røre, siger han.

Onsdag valgte Nationalbanken i øvrigt at aflyse den traditionelle auktion af de såkaldte skatkammerbeviser, som er særlige værdipapirer med kort løbetid.

Selv om der var bud for 5,9 milliarder kroner, valgte man ikke at sælge nogen skatkammerbeviser, formentlig fordi det bare ville øge presset på kronen yderligere.

Nordea forventer, at Nationalbanken torsdag sænker renten til minus 1,0. Det vil i givet fald igen være den laveste rente nogensinde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.