Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nationalbanken forudser snarlig boliggevinst

Udbuddet af boliger til salg er reduceret det seneste år, hvilket ifølge rapporten kan være med til at lette presset på boligpriserne.

20. sep. 2012 kl. 08:24
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Boligudbuddet er dog stadig højt, og da antallet af handler fortsat er beskeden, påpeger Nationalbanken.
Boligudbuddet er dog stadig højt, og da antallet af handler fortsat er beskeden, påpeger Nationalbanken. Foto: Colourbox

Der er godt nyt til boligejerne. Boligpriserne vil allerede så småt begynde at stige i år og udviklingen vil fortsætte i 2013 og 2014.

Det spår Nationalbanken i en ny prognose, der offentliggøres torsdag.

Nationalbanken regner med, at priserne vil begynde at trække opad, om end langsomt, i den sidste halvdel af indeværende år, og at de stiger moderat de følgende to år.

- Det er forventningen, at de nominelle huspriser vil begynde at stige svagt i andet halvår 2012. I prognosen stiger huspriserne moderat i 2013 og 2014, skriver Nationalbanken i kvartalsoversigten.

Udbuddet af boliger til salg er reduceret det seneste år, hvilket ifølge rapporten kan være med til at lette presset på boligpriserne.

Boligudbuddet er dog stadig højt, og da antallet af handler fortsat er beskeden, er liggetiderne stadigvæk på godt ni måneder for parcel- og rækkehuse og lidt lavere for ejerlejligheder.

Til gengæld holder det historisk lave renteniveau hånden under boligejerne og har betydet, at den samlede byrde for boligejerne er faldet, konstaterer banken.

Boligbyrden er de samlede udgifter i form af renteudgifter, afdrag, ejendomsskatter med videre holdt op mod udviklingen i den disponible indkomst.

- Det lave renteniveau og faldende boligpriser har siden 2008 betydet et fald i boligbyrden.

- Det er i overvejende grad ydelsen og i mindre grad udgifter til ejendoms- og grundskatter, der har givet udsving i boligbyrden over det seneste årti, skriver Nationalbanken.

Boligbyrden ligger i dag under det langsigtede gennemsnit, hvis boligkøbet finansieres med et fastforrentet lån med afdrag. Den er lavere endnu, hvis købet finansieres uden afdrag eller med variabelt forrentede lån, konstaterer Nationalbanken.

Læs også: Boligejere står til kæmpe smæk

Læs også: Boligejere forgældet for livet

Læs også: Husejere får endnu en prislussing

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites