Nationalbankdirektør: Uklogt at stå udenfor bankunion
Nationalbankdirektør forstår ikke bankers tøven om europæisk bankunion. Det samme som at sige nej, mener han.


Står det til nationalbankdirektør Lars Rohde, bør Danmark gå med i den europæiske bankunion.

- Det vil styrke den finansielle stabilitet at have en fælles myndighed, der forventes at være bedre til at forebygge, forudse og håndtere finansielle kriser. Den vil medføre øget konkurrence på priser og produkter til gavn for forbrugere og virksomheder i de deltagende lande, siger Lars Rohde på Finansrådets årsmøde i København.

Bankunionens formål er at være vagthund overfor den finansielle sektor og sikre, at skatteyderne ikke længere skal bidrage til at rydde op efter uansvarlige banker.

Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation, anerkender, at bankunionen sigter mod at mindske risikoen for finansiel ustabilitet og skabe et stærkere indre marked for finansielle tjenesteydelser.

- Alligevel anbefaler Finansrådet, at vi ser tiden lidt an i forhold til, om Danmark bør tilslutte sig bankunionen, siger Finansrådets formand, Tonny Thierry Andersen, der er direktør i Danske Bank, på årsmødet.

Denne vent-og-se holdning uden at angive, hvad man venter på, er efter nationalbankdirektør Lars Rohdes mening det samme som at sige nej.

- Ved at vente og se står vi udenfor, og det, mener jeg, er uklogt, siger Rohde til de forsamlede finanstopfolk og politikere.

Nationalbankdirektøren mener, at Danmark ved at stå uden for unionen vil komme i samme kategori som Schweiz og Sverige, der ligeledes står uden for, og hvor banksektoren har cirka samme størrelse i forhold til landenes bruttonationalprodukt.

Men til forskel fra Danmark har både Schweiz og Sverige allerede indført særligt skærpede krav til bankers kapitalmæssige polstring.

- Vi vil uundgåeligt blive mødt med spørgsmålet, om de danske krav er tilstrækkeligt høje. Det er også et spørgsmål, vi i Nationalbanken bliver nødt til at overveje, siger Lars Rohde.

Nationalbankdirektøren advarer desuden om, at internationale investorer vil blive nødt til at sætte sig ind i de særlige danske forhold, blandt andet realkreditsystemet, før de investerer i danske banker, og at investorerne formentlig vil tage sig ekstra betalt for den ulejlighed - samtidig med, at det stiller store krav til kommunikationen fra dansk side.

I sidste ende er det politikerne på Christiansborg, der skal beslutte, om Danmark skal med i den europæiske bankunion.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.